Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
Når en af dine pårørende går bort, kan det være, du står som arving. Det kommer an på, hvordan afdødes testamente er udformet. Hvis afdøde ikke har lavet et testamente, træder arveloven i kraft. Den fastsætter arvinger og fordeling af for eksempel dødsbo. Hvorvidt og hvad du arver kan således både komme an på afdødes testamente og arveloven.
Efter et dødsfald har du sandsynligvis meget at tænke på og en svær sorgproces at skulle igennem. Alle de praktiske ting med arv og testamente er nok ikke det, du har mest overskud til at bekymre dig om. Her kan en (sponseret link) advokat være en kærkommen hjælp, der kan rådgive og bistå dig med alle de praktiske, juridiske anliggender.
Som nævnt vil et testamente som regel angive, hvem der arver hvilke værdier fra et dødsbo. Hvis afdøde ikke har lavet et testamente, vil arveloven i stedet træde i kraft. Langt hen ad vejen kan et testamente således trumfe beslutninger om, hvem dødsboets værdier skal tilfalde – og dette kan få meget stor betydning for arvingerne.
En advokat kan hjælpe dig, både hvis det er dig, der ønsker at lave et testamente, og hvis det er dig, der står som arving i enten et testamente eller gennem arveloven.
Hvis I er flere arvinger, der skal deles om afdødes dødsbo, kan I som regel gå igennem det, der kaldes et privat skifte. Et privat skifte er, når arvinger selv behandler dødsboets fordeling mellem sig. Dette kræver naturligvis, at I er enige om, hvordan værdierne skal fordeles. I dette tilfælde er det strengt taget ikke nødvendigt at rådføre sig med en advokat. Det kan dog stadig være en god idé, så I er sikre på, at I lever op til alle kravene og lovgivningen ved skifteretten.
Den anden side af sagen angår gæld og regninger, som du også kan risikere at arve. I et privat skifte er det nemlig arvingernes ansvar at få betalt den gæld, som afdøde måtte have. Først og fremmest er det vigtigt, at du og eventuelle andre arvinger sørger for at afmelde alle de betalinger, afdøde måtte have – for eksempel forsikringer, medlemskaber og abonnementer. Hvis gælden er så stor, at dødsboet ikke kan betale det, skal I forbi skifteretten.
I skal også være opmærksomme på arveafgift, som er en afgift, du og eventuelt andre arvinger skal betale for det arvede. Hvilke afgifter der er tale om og størrelserne på disse, afhænger af din relation til afdøde. Hvis det er din ægtefælle, du har arvet fra, vil du være fritaget for arveafgift, men hvis du for eksempel er barn af afdøde, skal du betale 15 % i arveafgift.
Uanset hvad er det meget fornuftigt, at du og eventuelt andre arvinger rådfører jer med en advokat, der kan hjælpe jer bedst muligt gennem økonomiske anliggender.
Du bør oprette et testamente, hvis du ønsker at have indflydelse på, hvordan din arv skal fordeles. Et testamente er relevant, så snart ejer noget af værdi.
En situation, hvor det giver god mening at oprette et testamente, er, hvis du får børn sammen med en partner, men I ikke er gift. Hvis en af jer afgår ved døden, vil arven nemlig automatisk gå til barnet, mens partneren derfor risikerer at gå fra hus og hjem. Hvis I ønsker at sikre hinanden, mens I er ugift og har børn, er det derfor fornuftigt at oprette et testamente.
En anden situation, hvor det også giver god mening med et testamente, er, hvis I er gift og har fællesbørn, men også delebørn. Her kan det blive kompliceret med arven, og her vil det være fornuftigt at oprette et testamente, hvor I selv kan være med til at bestemme, hvordan arven skal fordeles.
Derudover kan du med fordel oprette et testamente, hvis du ønsker, at din arv bliver fordelt på en specifik måde, som arveloven ikke automatisk lever op til.
Det er ikke et krav, at du får en advokat til at hjælpe dig med at oprette et testamente, men det er altid en god idé at alliere dig med en professionel, der specialiserer sig i netop arv, testamente og dødsbo, så du er sikker på, at alt er, som det skal være, og din arv bliver fordelt, som du ønsker.
KOMMENTARER