Annoncørbetalt indhold

Annonce: Baltic Workforce skaffer arbejdskraft til trængte virksomheder

Selvom Danmark er midt i et økonomisk opsving, så kniber det for mange virksomheder med at finde de rette medarbejdere.

Hos det danske vikarbureau Baltic Workforce oplever man at have rekordtravlt!

Danske virksomheder mangler hænder
Selvom Danmark igennem de sidste fire år har oplevet stigende beskæftigelse og faldende arbejdsløshed, så melder flere danske virksomheder nu om rekrutteringsproblemer. Dette gælder for en bred vifte af brancher, men gør sig særligt gældende inden for byggebranchen og landbruget, hvor efterspørgslen i det sidste halve år har været stigende.

Ifølge flere brancheforeninger skyldes denne udvikling særligt, at væksten nu har bidt sig fast i hele landet, og ikke kun i Århus og København, og det betyder, at der også er mangel på arbejdskraft i provinsen, hvilket hjælpes på vej af et stadigt stigende antal nystartede virksomheder, hvilket vidner om, at danskerne ser lyst på den økonomiske fremtid.
På grund af de nuværende omstændigheder må mange danske virksomheder i stedet benytte sig af udenlandske vikarer, hvis de vil sikre sig den næste store ordre. Denne udvikling giver stor travlhed hos de danske rekrutterings- og vikarbureauer.

Danske vikarbureauer melder om rekordtravlhed
En af de mange vikarbureauer der lige nu oplever ekstra stor travlhed, er den danske virksomhed Baltic Workforce. Hos Baltic Workforce har man igennem mere end 10 år specialiseret sig i rekruttering af udenlandsk arbejdskraft til blandt andet byggebranchen, landbruget og skovindustrien og selvom, at andelen af udenlandske vikarer, herunder særligt fra Østeuropa har været stigende igennem mange år, så har de sidste par års gode økonomiske udvikling sat skub under denne tendens.
Ifølge konsulent Nikolaj Nielsen melder flere rekrutteringsbureauer om rekordstor efterspørgsel:

”Vi er nok de første, der kan mærke, om der er optræk til flaskehalse på arbejdsmarkedet, og lige nu oplever vi en efterspørgsel, som er væsentligt højere, end vi har set i de forgangne år.”
Nikolaj Nielsen hæfter sig dog også ved, at den nuværende udvikling også er påvirket af at færre danskere vælger at uddanne sig inden for en række af disse brancher, hvilket kan tilskrives de sidste års heftige uddannelsesdebat herhjemme:
”Det er klart, at når færre vælger at uddanne sig inden for de brancher som oplever vækst, så er der ikke et alternativ til udenlandsk arbejdskraft. Derudover så har østeuropæere også et godt ry og er generelt vellidte af danske arbejdsgivere, så det spiller selvsagt også en rolle.”

Rekrutteringsproblemerne vil fortsætte i de kommende år
Selvom man i øjeblikket har enormt travlt hos både Baltic Workforce og en lang række øvrige rekrutteringsbureauer, så er der ikke udsigt til, at dette ændrer sig i nær fremtid ifølge dem selv:
”Lige nu er det svært at se, hvad der skal vende den aktuelle udvikling, andet end endnu en økonomisk krise, eller en opbremsning af arbejdsmarkedet – og det er der ingen der ønsker. Så hvis ikke vi ser, at flere unge vælger at tage en håndværksmæssig uddannelse eller lignende, så vil vi formodentligt se en lignende eller større efterspørgsel efter udenlandsk arbejdskraft herhjemme i de kommende år”, afslutter Nikolaj Nielsen.

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Folketidende og en annoncør.

Folketidendes uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Folketidendes nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til Folketidendes øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens byline for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra vores uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.

  • Haandvaerker-m-annonce