Annoncørbetalt indhold

Annonce: Forskellen på en forsvarsadvokat og en anklager

Er der egentlig nogen definerbar forskel mellem en (sponseret link)forsvarsadvokat og en anklager? Kræver det forskellig baggrund? Og kan en advokat selv “vælge side” - altså om han eller hun vil stå på den ene eller den anden side?

Få svar på alle dine spørgsmål om anklager og forsvarsadvokater lige her.

Kan man være anklager uden advokatuddannelse?
Som udgangspunkt kan en advokat selv vælge, og en advokat kan altså godt optræde som anklager, men det er ikke et krav, at en anklager skal have en baggrund som advokat eller have en advokatuddannelse.

Mange anklagere har således baggrund i juristuddannelsen fra universitetet og er sidenhen uddannet i anklagemyndigheden eller andre steder.

Hvad er forskellen på en anklager og en forsvarsadvokat? Anklageren repræsenterer staten (anklagemyndigheden) i en straffesag. Det er derfor et krav, at anklageren skal være objektiv i sin vurdering af, om der skal rejses tiltale eller ej. Derfor skal man som anklager både kunne vurdere de beviser, der taler den sigtedes skyld - såvel som de beviser, der taler for det modsatte.

Det er kun, hvis en anklager vurderer, at en domstol vil finde tiltalte skyldig i anklagen, at anklageren rejser tiltale. Det er derefter anklagemyndighedens ansvar at bevise, at den tiltalte er skyldig.

En forsvarers opgave er at repræsentere den tiltalte under straffesagen. En forsvarer skal ikke være objektiv, og dennes opgave er således alene at varetage den tiltaltes interesser. Forsvareren skal derfor på sin vis være det, der kaldes for ‘professionel enøjet’.


Er en forsvarer nogensinde “tvunget” til at påtage en sag?
Både ja og nej. Nogle advokater er det, man kalder for ‘beneficeret advokat’. Det betyder, at det er en advokat, som er udpeget af Justitsministeriet til at blive beskikket som offentlig forsvarer og bistandsadvokat i straffesager - og her er det altså advokatens pligt at føre de sager, som tildeles ham eller hende.


Kan man være både forsvarer og anklager?
Det er ikke nødvendigvis særligt udbredt, men der er ikke nogen regel, der siger, at en advokat ikke kan optræde som forsvarer i den ene sag og som anklager i en anden. Så længe der ikke opstår inhabilitet. I dag er det dog som regel således, at både anklagemyndighed og forsvarsadvokat er specialiseret på hver deres område, hvorfor det ikke er udbredt, at man skifter mellem de to områder fra den ene dag til den anden.


Kan man forsvare en morder?
Om man kan forsvare en morder, er nok mestendels et spørgsmål, der bunder i etik - for alle har som udgangspunkt ret til en advokat. Spørger man derfor en advokat, vil svaret på spørgsmålet være “Ja, selvfølgelig.”

En forsvarsadvokat skal hjælpe tiltalte inden for lovens rammer og tilmed sikre, at der gives en fair behandling. En forsvarers opgave vil således være at fremhæve alle de oplysninger og omstændigheder, der taler for, at den tiltalte ikke er skyldig i den tiltale, som anklagemyndigheden har rejst. Bliver tiltalte kendt skyldig i tiltalen, er det derefter forsvarerens opgave at pege på de omstændigheder, der taler for en mild(ere) straf.

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Folketidende og en annoncør.

Folketidendes uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Folketidendes nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til Folketidendes øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens byline for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra vores uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.

  • dommer