Annoncørbetalt indhold

Annonce: Isolering af mur er en vigtig del af energirenoveringen.

- På trods af årtiers indsats for at energirenovere bygningsmassen, er der stadig et stort efterslæb, når det gælder effektiv energirenovering af murede facader.

Nogle steder er der foretaget efterisolering med beklædning af lette materialer, som i dag fremstår slidt, og som ofte må laves om efter få år. Både æstetisk og holdbarhedsmæssigt er den eksisterende teknologi utilfredsstillende for målgruppen af bygninger, og det er formentligt medvirkende til, at der er opstået et efterslæb for renovering, siger Arash Ehtesham, der er specialist i murværk ved Teknologisk Institut.
Fordelen ved at opføre en slank formur og bruge nye isoleringstyper er, at man kan opnå en markant bedre isoleringsevne stort set uden at gøre den originale mur tykkere. Samtidigt opnår man en styrkemæssig forbedring af den gamle mur, og man får fjernet kuldebroerne ved vinduer og døre. Bygningen får en helt ny teglfacade, der giver bygningen en øget salgsværdi, samtidigt med at man kraftigt reducerer omkostningerne til opvarmning.

Ringtved A/S startede i tidernes morgen som et murerfirma, og murerarbejde er stadig en del af virksomhedens DNA. Virksomheden er desuden medlem af Dansk Byggeri og BYG GARANTI - ordningen.
Ringtved løser opgaver med energirenovering, men kan som lokalt murerfirma udføre alle former for kvalitets murerarbejde i forbindelse med reparationer, nybyggeri, tilbyg, ombyg, skorstene, flisearbejde, understrygning af tegltage, badeværelser, totalentrepriser, renovering af fredede ejendomme og har ekspertise i op muring af bindingsværk.
Alle virksomhedens murere er dygtige faguddannede med stor passion inden for deres håndværk og fag.

Det er vigtigt at vælge den rigtige håndværker, når villaen f.eks. skal energirenoveres, og både erhverv, private og offentlige kunder har benyttet sig af Ringtved’s ekspertise gennem mange år.
- Der er heldigvis mange, der har øje for det kvalitetshåndværk, vi udfører, siger Claus Ringtved, ejer af virksomheden Ringtved A/S. Som totalentreprenør på Lolland og Falster, er murerarbejdet en stigende del af opgaverne. Af samme årsag overtog vi murerfirmaet Team Løye fra Rødbyhavn 1. februar 2017, for at vore kunder fortsat kan blive serviceret af dygtige og erfarne murere.
De mange gode spor, som murermester Claus Løye og Team Løye har sat igennem årene på Syd Lolland, vil fortsat være synlige. Claus Løye er fortsat hos Ringtved og de velkendte blå murerbiler forbliver på landevejene, slutter Claus Ringtved.

Står du med et renoverings- eller byggeprojekt? Så læs mere på http://www.ringtvedas.dk/murer.

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Folketidende og en annoncør.

Folketidendes uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Folketidendes nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til Folketidendes øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens byline for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra vores uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.

  • murer-annonce