Forudsætningen for, at en tekst er god, er, at den er korrekt. Man skulle tro, at der i takt med sprogteknologiske landvindinger blev udviklet stave- og grammatikkontroller, der kunne erstatte den manuelle korrekturlæsning. Men det er slet ikke tilfældet.
Stavekontrollens styrke er, at den markerer ord, der ikke indgår i ordbogen. Hvis man fx skriver vadnflaske for vandflaske vil stavekontrollen fange fejlen. Stavekontrollen vil også markere ordet som en fejl, hvis man fx staver ordet, som det udtales: vandflasge.
I en korrektur-proces vil man derfor næsten altid få noget ud af at tjekke teksten igennem med en stavekontrol. For der vil være taste- og stavefejl i enhver tekst, uanset hvor dygtig man er til at skrive.
Når det er sagt, skal man ikke bære blind for stavekontrollens mange begrænsninger. Hvis man baserer hele sin korrekturlæsning på stavekontrollen, vil man – hvis man staver, som folk gør flest – overse et stort antal fejl i teksten.
En stavekontrol er dum
En stavekontrol er en ret primitiv maskine. Den virker på den måde, at der i stavekontrollen findes en database med ord, ligesom en ordbog. Stavekontrollen gør det, når den retter, at den for hvert ord i en tekst leder efter et match i sin ordbog. Er der et match, er stavekontrollen glad. Men som skribent skal man ikke være glad, for i enhver tekst vil der være mange ord, der er stavet forkert, men som isoleret set udgør et ord i stavekontrollens ordbog.
Hvis man har problemer med stumme lyde og staver vandflaske uden d i vand, vil stavekontrollen overse fejlen. Ordet vanflaske markeres altså ikke som en fejl. Det skyldes, at stavekontrollen ser ordene van (mindre lukket varevogn) og ordet flaske. Og når de to ord giver mening hver for sig, antager stavekontrollen også, at det er ok at danne en sammensætning ud fra ordene: vanflaske.
Det samme gør sig gældende, hvis man grundet en tastefejl kommer til at skrive ordet vandfalske. Både vand og falske er ord i stavekontrollens ordbog, ergo må vandfalske korrekt.
Det er ikke et intelligent værktøj, der arbejder sådan. Stavekontrollen er primitiv og simpel, skriftsproget er udviklet og kompleks. Derfor taler de ikke særligt godt sammen og derfor overser stavekontrollen rigtigt mange fejl.
Korrektur af grammatik
Stavekontrollen er kodet med nogle få grammatiske regler. Den ved for eksempel, at der kun meget sjældent optræder det samme ord side om side i en sætning. Så hvis man skriver skriver to gange, vil stavekontrollen markere det ene ord som en fejl. Den vil også reagere på, hvis stort begyndelsesbogstav mangler i sætningens første ord.
Men dybest set kan stavekontrollen ingen grammatik. Den accepterer, at man skriver Kvinde så tre mand, selv om man skulle mene, at det det ville være ret enkelt at ’lære’ stavekontrollen en regel om kongruens mellem antal og substantivets bøjningsform.
Og tænk, hvis man kunne lave en stavekontrol, der kunne vælge den rette form i hans/sin og nogen/nogle. Så var der noget at komme efter.
Mennesket er den bedste korrekturlæser
Det er kun på én type fejl, at stavekontrollen er en bedre korrekturlæser end et menneske, og det tastefejl. Karakteristisk ved tastefejl er, at de af den ene eller anden grund er svære at spotte. Det kan undre, men det skyldes nok, at tastefejl er uregelmæssige fejl, mens en korrekturlæser vil være tunet ind på de regelmæssige fejl, fx kommafejl, fejl i bøjninger, ordstilling, stavemåder med videre. Når man fokuserer på de typiske fejl, bliver man blind for de atypiske, altså tastefejl.
Men på alle andre områder vil et menneske kunne trumfe stavekontrollen, og det gælder uanset, om sproget er på dansk, tysk, engelsk eller et helt fjerde sprog.
Professionel korrektur
Hvis man virkelig ønsker en 100 % fejlfri tekst, der står knivskarp og med et budskab, der flyder ubesværet fra tekst til læser, bør man overveje at få udført professionel korrektur. (sponseret link)
En professionel korrekturlæser vil kunne rette ALLE fejl i en tekst, uanset om sproget er dansk eller engelsk, og han vil kunne rette engelske tekster ud fra både en britisk engelsk og en amerikansk engelsk standard.
Mange tror, at professionel korrekturlæsning af for eksempel et speciale eller en ph.d. på engelsk er meget dyrt. Det er ikke tilfældet. Man kan hos flere tekstbureauer købe korrektur for 25-35 kr. pr. side.
Så professionel korrektur er bestemt en realistisk mulighed for studerende, der skal have forvandlet et fejlfyldt og kringlet sprog til flydende dansk eller engelsk.
Om Annoncørbetalt indhold
Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Folketidende og en annoncør.
Folketidendes uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Folketidendes nyhedssites.
Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.
Annoncørbetalt indhold skal leve op til Folketidendes øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.
Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens byline for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra vores uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.
