Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
De fleste fra Nykøbing Falster er sandsynligvis tilfredse med Nykøbing FCs sæson i 1. division. Med to kampe igen og seks point op til tredjepladsen virker oprykningen til Superligaen dog urealistisk. Selvom NFC ikke har meget mere at spille for denne sæson, bør du stadigvæk følge med i dansk fodbold. På store bededag venter der nemlig et pokalbrag i Parken, hvor Brøndby IF møder de danske vicemestre fra FC Midtjylland.
Der er lagt op til en lige kamp
Den årlige pokalfinale står for døren, og to af Danmarks bedste hold møder hinanden i et dramatisk opgør. I slutspillet gik der ikke længe før, at midtjyderne tabte pusten og kunne se FC København løbe med mesterskabet. FC Midtjylland skal derfor forsøge at redde sæsonen ved at vinde klubbens første pokaltitel. Brøndby kæmper i øjeblikket for at hænge på i kampen om tredjepladsen, der kan puste liv i håbet om europæisk fodbold næste sæson. Begge hold kommer direkte fra en sejr, hvor Midtjylland slog mestrene fra FC København med hele 4-0, mens Brøndby besejrede FC Nordsjælland med 2-0. Begge hold har derfor fundet oprejsning inden pokalbraget. Til trods for at der er lagt op til en lige kamp, har bookmakerne en lille fidus til ulvene. Du kan læse mere om, hvem de forskellige (sponseret link) bookmakere vurderer som favoritter.
Rivaliseringen fra sidste sæson fortsætter
Sidste år var danske fodboldfans vidne til et fantastisk parløb mellem dette års pokalfinalister. Brøndby stod længe til at vinde det danske mesterskab for første gang siden 2005. De gule fra Vestegnen blev dog snydt på målstregen, da det kiksede i de sidste par kampe, hvorfor guldet blev sendt til Herning. Brøndby har dog en god tradition for at vinde pokalturneringen. Det gjorde de så sent som i fjor. Ser vi bort fra FC København, er FC Midtjylland sandsynligvis det hold, som Brøndby helst vil besejre i sådan en vigtig finale. Brøndby føler sig muligvis ovenpå, da de vandt klubbernes seneste interne møde i Herning. Brøndby har noget at revanchere efter sidste sæsons skuffelse i ligaen, men FC Midtjylland har bestemt også en revanche eller to til gode, når vi taler om pokalfinaler.
Er tredje gang lykkens gang?
FC Midtjylland har siden sin opståen i 1999 været i fire pokalfinaler. Udfaldet har været ens alle fire gange. Det er endt med et nederlag og en lang tur hjem til Jylland. Er det så ikke femte gang, der er lykkens gang? Det er det, hvis vi samler alle Midtjyllands pokalfiaskoer, men det er tredje gang, at klubben møder Brøndby i en pokalfinale. Tidligere har de to hold mødt hinanden i 2003 og 2005. Her har Brøndby sejret i begge opgør og snydt FC Midtjylland for trofæet. Er tredje gang så lykkens gang? Midtjylland har noget at revanchere, men det bliver uden tvivl en svær opgave at besejre Brøndby, der forventes at have mere end 15.000 fans i ryggen.
Parken vil på fredag være klædt i gule og sorte farver. Spørgsmålet er, om pokaltitlen skal blive på Vestegnen, eller om den skal til Herning for første gang.
KOMMENTARER