Annoncørbetalt indhold

ANNONCE: Gør-det-selv energirenovering handymanden

Har du overvejet at energirenovere, men slået tanken hen, da du simpelthen syntes, at der var for mange omkostninger forbundet ved det?

Omkostninger til diverse bygge-entreprenører der skulle hjælpe dig med det ene og det andet. Det kan godt være, at du ikke kan energirenovere alt selv, men der er faktisk mange foretagender, du ikke behøver hjælp til, hvis du bare er lidt handy – vi guider dig!

Budgettering af din energirenovering
Inden du påbegynder den helt store energirenovering, bør du som minimum gøre dig nogle tanker om, hvordan du skal budgettere med dine omkostninger.
Det kan godt være, at der ikke er så mange omkostninger forbundet med bygge-entreprenører, men derfor skal du stadig bruge penge på materialer, værktøj og så videre.
En god tommelfingerregel lyder på, at man skal estimere med 10 procent mere, end hvad man egentlig forestillede sig. Så er man sikret, at man ikke har lagt sig for hårdt i det, hvis en ny boligboble for eksempel skulle sprænge igen.

Hvem kan gøre det?
Du skal selvfølgelig have noget byggeteknisk kunnen, men det er ikke noget enhver rigtig mand ikke kan finde ud af. Selvom den moderne mand ikke har det samme incitament til at være handy, som man havde tidligere, bør du stadig udvikle visse handy kompetencer.
Hvis du ikke har udviklet disse endnu, er det bare om at komme i gang, og så er en energirenovering et godt sted at starte. Heldigvis har vi i dag internettet, hvor man efterhånden kan blive guidet gennem alle udfordringer. Især youtube er et godt medie at bruge her.

Hvad kan jeg energirenovere selv?
Dette kommer selvfølgelig an på, hvem der spørger. Derfor tager vi kun tiltag med i artiklen, som den typiske man kan klare.
Almindeligvis inddeler man energirenovering i to kategorier:

1) Boligens facade
2) Diverse installationer

Vi holder os fra de mest komplekse foretagender, da det som sagt skal være uden indvirkning fra diverse bygge-entreprenører.

Boligens facade

De fleste ting angående boligens facade er forholdsvis komplekst. Det handler i bund og grund om isolering af hele huset. Rigtig meget varme går til spilde grundet dårlig isolering. Dette gælder både dårlig isolering af taget og loftet, væggene og kælderen.
Hertil er det svært at gøre noget uden en bygge-entreprenørs hjælp. Et sted hvor du dog kan gøre noget, er i forhold til udskiftning af døre og vinduer. Disse elementer er af allerhøjeste vigtighed, når man snakker isolering.
Dette gælder især vinduer, hvor rigtig mange hjem har vinduer, der har en virkelig dårlig isolering. Grunden til at man kan snakke om, at vinduer er vigtigere end døre er, at der er flere vinduer i et hjem end døre. Det betyder, at dårligt isolerende vinduer virkelig resulterer i meget spildt varme.
Hvis du overvejer at skifte døre og vinduer, er det vigtigt, at du undersøger markedet godt, inden du køber noget. Der er nemlig rigtig stor forskel på kvalitet, og hvad du får for dine penge.
Det vil oftest være en rigtig god idé at vælge danske døre og vinduer. Her har vi nemlig nogle særlige og hårdere krav, hvis man sammenligner med døre og vinduer bygget længere sydpå. Det kolde vejr vi er vant til i Danmark har betydet, at vi har været nødsaget til at udvikle vores evner indenfor isolering. Der er simpelthen et behov for mere isolering mellem glassene.
Det kræver selvfølgelig lidt byggeteknisk kendskab selv at installere nye døre og vinduer, men med hjælp fra internettets mange guides, bør det kunne lade sig gøre.

Diverse installationer

Der er selvfølgelig også mange energirenoveringsmuligheder, du formentlig ikke selv kan gøre indenfor kategorien diverse installationer. Men der er også nogle, du helt sikkert vil kunne gennemføre uden hjælp.
Et af dem er en udskiftning af radiatorventiler og termostatstyringer med nye af slagsen. For det første koster dette tiltag ikke særlig, samtidig med det virkelig kan gøre en forskel på din elregning. Derudover er det et meget ukompliceret foretagende. Selvom du aldrig har prøvet noget lignende før, er det noget, du vil kunne gøre på en eftermiddag efter arbejde, eller på en flad søndag.
Noget som mange glemmer, men som virkelig også gør en forskel er, hvilke pærer du bruger som belysning. Der er stor forskel på, om du bruger de traditionelle elpærer og de meget mere miljøvenlige LED-pærer. En udskiftning af pærer er i hvert fald noget, alle kan finde ud af.

Finansiering af dine energirenoveringstiltag
Udover at budgettere med din energirenovering, er det også vigtigt, at du sætter dig ind i de forskellige finansieringsmuligheder. Der er en masse mulige lån, når du energirenoverer. Det gælder både i banker og i realkreditinstitutter.
Du kan også søge om tilskud hos diverse energiselskaber. Derudover er der mulighed for at søge om håndværkerfradrag. Her kan du søge om et fradrag på helt op til 15.000 kroner, hvilket må siges at være en god sjat penge.

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Folketidende og en annoncør.

Folketidendes uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Folketidendes nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til Folketidendes øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens byline for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra vores uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.

  • 29-09-17-obsidian