Annonce
Sport

- Aarhus er en helt anden kaliber

Sofie Flader (med bolden) er en af de tre NFH-spillere, der har en fortid hos aftenens modstander Aarhus United Foto: Ingrid Riis

Første reelle styrkeprøve for NFH efter to pligtsejre over bundhold.

NYKØBING NFH har fået en fremragende men også forventet start på sæsonen med to sejre over de to formodede bundhold i Håndboldligaen, Skanderborg og Ringkøbing, der forventes at skulle kæmpe for undgå den direkte nedrykning til 1. division.

I aften venter imidlertid en modstander af en ganske anden størrelsesorden, når Aarhus United er modstanderen i Aarhus Stadionhal.

En modstander, som NFH har haft det meget svært med, især når kampene er foregået i den jyske hovedstad. Senest ødelagde aarhusianerne NFH's ellers glimrende start på slutspillet i sidste sæson med en hjemmesejr, og det udspillede reelt falstringernes muligheder i kampen om medaljerne.

- Aarhus er en modstander af en helt anden kaliber, end vi har mødt indtil nu, erkender NFH-træner Jakob Larsen, der i samme åndedrag tilføjer:

- Og vi har desværre ikke de bedste minder fra Aarhus Stadionhal. Af en eller anden årsag, har vi det altid svært deroppe, men det skal vi selvfølgelig se, om vi kan lave om på.

Neesgaard er profilen

Jakob Larsen har set de første to kampe aarhusianerne har spillet mod Herning-Ikast og Randers, der har resulteret i et nederlag mod Herning-Ikast og en sikker sejr i Randers.

- Deres hold er bygget om omkring Mathilde Neesgaard, der er deres store profil med 13 scoringer senest mod Randers, fortæller Jakob Larsen, der også kan huske tilbage på deres seneste indbyrdes møde i Aarhus, hvor Mathilde Neesgaard scorede 12 gange.

Derfor kunne en god gammeldags mandsopdækning af Mathilde Neesgaard være et nærliggende greb i den taktiske værktøjskasse, men det tror Jakob Larsen er måden at gøre det på.

- Den går ikke i moderne håndbold. De øvrige spillere er så stærke i duelspillet, at det ville give alt for meget plads. Og udover det kan de jo bare sætte en ekstra markspiller på banen, så er det udlignet, forklarer han.

- I stedet skal hun mødes lidt højere i banen, inden hun får lov at fyre sine skud af tæt under forsvaret, vurderer Jakob Larsen, der til tider har haft det svært overfor sin kollega på den modsatte trænerbænk, Heine Eriksen.

- Han er dygtig til at ændre slagets gang med nogle taktiske justeringer, og spillerne er fuldstændig bevidste om, hvad de skal, kommer det rosende Jakob Larsen om dagens modstandertræner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tidligere Aarhus-spillere

NFH burde dog have et udmærket kendskab til Aarhus United, da man har tre tidligere Aarhus-spillere i truppen i skikkelse af Celine Lundbye Kristiansen, Sofie Flader og Charlotte Mikkelsen. Sidstnævnte kommer ikke på banen i aften, da hun er korsbåndsskadet.

Der er heller ikke udsigt til, at de øvrige skadede spillere i NFH-truppen bliver klar til et comeback i aften, så det bliver den samme smalle trup, som skal bære det igennem og forsøge at tage to vigtige point med hjem i bussen.

Der er kampstart kl. 18.45, og Radio SydhavsØerne sender som altid direkte fra kampen.

  • Sofie Flader (med bolden) er en af de tre NFH-spillere, der har en fortid hos aftenens modstander Aarhus United Foto: Ingrid Riis
Annonce
Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Annonce
Annonce
112

Lokale helte slukker brand på lolland

Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland

Lokal håndboldklub fik "uvurderlig hjælp"

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Annonce
Annonce
112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé