Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
Tidligere Sydhavsspiller Michael Riis forudser tæt kamp i aften
MARIBO TMS Ringsted har igennem hele sæsonen været tårnhøj favorit til at tage den direkte oprykning til mændenes Håndboldliga. Det midtsjællandske mandskab ligger da også nummer et i 1. division inden aftenens lokalopgør mod Team Sydhavsøerne.
Men et nederlag til Skive i fredags har formindsket afstanden til netop skibonitterne til blot fire point, så derfor er der ikke råd til udfald i aften, mener Michael Riis, der forlod Team Sydhavsøerne i julepausen i 2016 og har spillet i TMS Ringsted siden.
- Kampen mod Sydhavsøerne er nok den sværeste, vi har tilbage. Det er en opgave, vi ikke må tage let på, for de andre hold - deriblandt Sydhavsøerne - kommer buldrende bagfra, siger Michael Riis, der var med, da TMS Ringsted legende let vandt det omvendte opgør i Maribo-Hallen i efterået med 32-18.
- Den kamp kan vi ikke bruge til ret meget. Sydhavsøerne er et helt andet hold nu og fremstår langt stærkere. Jeg tror ikke, de taber ret mange af deres resterende kampe, og jeg har dem også som favorit til at slutte i top-3 sammen med Skive og os, fastslår Michael Riis, der i de seneste sæsoner har været en stor profil i TMS Ringsted.
Han har endnu ikke besluttet, hvad fremtiden skal bringe efter denne sæson.
- Der er ikke noget på plads hverken med TMS Ringsted eller andre klubber. Der er nogle ting, også af hensyn til min familie, som skal gå op i en højere enhed, før jeg beslutter, hvad der skal ske, siger Michael Riis, der glæder sig til lokalopgøret i aften.
- Der kommer formentlig masser af tilskuere også fra Lolland, så hallen bliver fyldt godt op, så det kan kun blive en god men også svær kamp for os, understreger Michael Riis.
Historisk set har TMS Ringsted en klar overhånd mod Team Sydhavsøerne, der dog på forunderligvis har slået midtsjællanderne flere gange i Ringsted end i Maribo. Således er det blevet til sejre i Ringsted-Hallen, eller Dansk Kabel TV Arena som den kaldes, i 2011 og 2017 senest, mens Team Sydhavsøerne aldrig har slået TMS Ringsted hjemme i Maribo.
Senest blev det til et forsmæderligt nederlag på 18-32, og det en plet, som træner Nick Szwiec meget gerne vil have vasket af.
- Vi skal op og levere en god indsats, hvor vi kan se os selv i øjnene efter kampen, men TMS Ringsted på udebane er en ekstremt svær opgave, siger Nick Szwiec før mødet med rækkens førerhold.
Han har ikke glemt det første opgør i Maribo.
- Der blev vi spillet ud af banen og mast omkuld af deres stærke fysisk. Jeg føler dog, at vi står langt bedre rustet til i aften. Dengang havde vi ikke Kristian Lund Vukman med til at true deres forsvar, og det gør bare en stor forskel, påpeger Nick Szwiec, der skal lægge taktik overfor 1. divisions suveræne topscorer Nicolai Nørager (146 mål), og nok så væsentligt så skal keeper Frank Mikkelsen ikke skydes varm.
Han må fortsat undvære den knæskadede Alexander E. Nielsen, men derudover skulle alle være klar til aftenens opgør, som kan følges direkte på Radio SydhavsØerne fra kl. 19:30.
KOMMENTARER