Annonce
Sport

- Uforsvarligt at spille kampe allerede

Rami Mizal (hvid) og Nordfalster kommer ikke i kamp 20. marts, hvis det står til klubberne. Foto: Flemming Keith Karlsen

Fodboldklubber sender åbent brev til DBU Sjælland.

LOLLAND-FALSTER Fodboldklubberne kunne mandag genoptage træningen, da regeringen har lempet restriktionerne, så det nu er tillladt at træne i grupper på indtil 25 spillere.

Efter fire måneders total nedlukning kan spillerne nu komme på græs og træne frem mod de turneringskampe, der venter forude.

Problemet er bare, at kampene kommer alt for tidligt, hvis man spørger klubberne. I et åbent brev til DBU Sjælland, der administrerer ungdomsturneringerne på Lolland-Falster og i Sjællandsserien, opponerer klubberne imod, at der i det, der kaldes vinterboldturneringen for ungdomshold (8-mands), er fastlagt kampe allerede den kommende weekend, og for senior-fodboldens vedkommende skal Nykøbing FC's sjællandsseriemandskab i kamp allerede 19. marts mod Gørslev, såfremt det gældende forsamlingsloft på 25 skulle blive forhøjet til flere inden den dato.

Hån mod klubberne

- Meldingen om, at I (DBU Sjælland, red.) op til den 15. marts eventuelt vil ændre på beslutningen, er en direkte hån overfor os klubber, som dermed både skal forberede os på at gennemføre kampene, men også forventes at kunne ændre på dette med godt en uges varsel, står der blandt andet i brevet fra klubberne, der ifølge dem ikke er blevet hørt, inden beslutningerne er truffet.

- Vores utilfredshed med jeres beslutninger bliver ikke mindre af, at I os bekendt ikke har inddraget os klubber i så væsentlige beslutninger. Vi klubber og ledere har allerede i rigelig grad igennem lang tid skullet forholde os til restriktioner og ændringer i disse og har derfor mest af alt behov for ro og kendte rammer i vores arbejde med at genopstarte fodbolden frem mod forårsturneringen, lyder det fra klubberne, deriblandt Nykøbing FC.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nykøbing FC kommer ikke

- Jeg har meddelt DBU Sjælland, at vi ikke spiller vinterboldturnering de første tre uger. Og vores sjællandsseriehold spiller heller ikke i Gørslev 19. marts. Det ligger helt fast, siger NFC-formand René Fjeldsøe Sørensen, der er medunderskriver af brevet til DBU Sjælland.

Et brev, som de øvrige lokale sjællandsserieklubber FC Nakskov, Listrup, Væggerløse og Nordfalster også har tilsluttet sig.

- Det er fuldstændigt uforsvarligt at spille kampe allerede. Både i forhold til smittefare, men også i forhold til spillernes fysiske helbred. Der vil komme skader i hobetal, lyder det fra Nordfalsters formand, Peter Høy, der fortsætter:

- Så vil kun de klubber med de bredeste trupper overleve, og det er ihvertfald ikke os, siger Peter Høy, der møder op til kampen mod FC Nakskov 20. marts, hvis ikke DBU Sjælland går med til at flytte kampen.

I Væggerløse planlægger træner Jesper Nielsen en premierekamp 20. marts mod Herlufsholm, så længe andet ikke er meldt ud.

- Vi træner ud fra den forudsætning, at vi skal spille, men inderst inde tror jeg ikke, det kommer til at ske. Realistisk set tror jeg først, vi skal spille efter påske, da forsamlingsloftet næppe bliver hævet før. Det ville også være den optimale løsning set ud fra, hvilken form spillerne er i, når vi starter op, siger træneren.

Det åbne brev, der er underskrevet af langt de fleste klubber fra Danmarksserien til den sjællandske Serie 1, ser da også ud til at have gjort indtryk på unionens formand, Jakob Koed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Måske opblødning på vej

I hvert fald har han lagt en orientering ud på unionens hjemmeside, hvoraf det fremgår, at man kan melde afbud til vinterboldkampe uden at blive pålagt gebyr. En ændring i forhold til udmeldingen på hjemmesiden bare to dage tidligere.

For 11-mandsfodbold fremgår det nu af Jakob Koeds opdatering:

"Der er i øjeblikket IKKE 11-mands, og vi afventer myndighedernes udmeldinger, før vi kan melde et scenarie ud for forårsturneringen."

Men indtil videre er kampprogrammet for Sjællandsserien fortsat gældende på DBU Sjællands hjemmeside.

  • Rami Mizal (hvid) og Nordfalster kommer ikke i kamp 20. marts, hvis det står til klubberne. Foto: Flemming Keith Karlsen
Annonce
Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd