cookie-og-privatlivspolitik
Manager og cheftræner i Nykøbing FC Claus Jensen (tv) ønsker tillykke til den lokale signing i skikkelse af den 17-årige forsvarsspiller Jacob Blach Nielsen.
Manager og cheftræner i Nykøbing FC Claus Jensen (tv) ønsker tillykke til den lokale signing i skikkelse af den 17-årige forsvarsspiller Jacob Blach Nielsen.
Foto: Nykøbing FC

Sport

17-årig lokalt talent på kontrakt

Toreby-drengen Jacob Blach Nielsen får drengedrøm opfyldt i Nykøbing FC.




19. juni 2020 kl. 18:49 Af Torben Mølgaard

Annonce

NYKØBING Det er en af de helt store talenter i Nykøbing FC's ungdomsafdeling, der nu får opfyldt en stor drøm om at komme på kontrakt hos "bjørnebanden".

Den 17-årige Toreby-dreng Jacob Blach Nielsen har underskrevet en tre-årig aftale med fodboldflagskibet på Lolland-Falster, hvor han p.t. spiller på U/17-mandskabet.


Et særligt talent

Den robuste forsvarsspiller trænede allerede som 16-årig med førsteholdet, og under vinterens opstart fik han tilmed minutter på banen i flere træningskampe.

- Jacob er et særligt talent. Hans egenskaber på banen er i sig selv særlige. Specielt når man tænker på hans stadig unge alder, men derudover har han også en modenhed i sin tilgang til hele tiden at ville udvikle sig, der gør, at han kan nå rigtig langt, fortæller NFC-manager Claus Jensen og fortsætter:


- Vi tror på ham

- Han har en sund respekt for sin position, uden han virker det mindste benovet eller kyst. Jacob arbejder meget professionelt, og han knokler hele tiden for at blive den bedste udgave af sig selv. Vi tror på hans fortsatte udvikling og på, at han er en fremtidig førsteholdsspiller i NFC, fastslår Claus Jensen.

Jacob Blach Nielsen, der skiftede fra Toreby-Grænge Boldklub til Nykøbing FC som 13-årig i 2016, lægger ikke skjul på, at kontrakten opfylder en drøm.


Et godt miljø

- Lige siden jeg første gang kom i klubben, har det været min drøm, at jeg en dag kunne spille for divisionsholdet. Jeg er helt vildt glad for, at det er lykkes, fortæller forsvarsspilleren om sin tre-årige kontrakt.

- Holdet har taget godt imod mig. Det er et rigtig godt miljø at være i, og jeg synes også, at jeg har udviklet mig personligt inden for det seneste halve år, siger Jacob Blach Nielsen


Blåstempling

Toreby-drengens aftale er en blåstempling af klubsamarbejdet på Lolland-Falster, hvor omegnsklubber også er med til at skabe fundamentet i NFC, hvor mange talenter udklækkes i klubbens egne børne- og ungdomsårgange.

Nykøbing FC har en stolt tradition for at udvikle egne talenter, og Jacob Blach Nielsen bliver den seneste i rækken, som derudover bl.a. tæller Lars Pleidrup, Anders Due, Esben Hansen, Søren Christensen, Joachim Wagner, Jakob Bonde og senest Nikolaj Bonde samt Benjamin Lauridsen.

Talentarbejdet handler om at styrke ambitionen om, at NFC inden for to år ønsker, at 50 procent af spillertruppen skal være lokalt forankret - heraf 30 procent i startopstillingen.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

God og sikker sommerferie! 12. juli 2020 kl. 22.42

AF: KENNETH WINTHER

Katastrofe kurs 12. juli 2020 kl. 22.03

AF: TOM AHLQVIST

Det Falsterske Diges holdbarhed 12. juli 2020 kl. 20.57

AF: MARTIN WOUTERS

vedr. flere turister i… 11. juli 2020 kl. 08.51

AF: JOHN WENNERWALD

Gratis tandlæge til alle 05. juli 2020 kl. 21.02

AF: MARTIN WOUTERS

hvordan bliver der smidt… 01. juli 2020 kl. 16.46

Annonce