Annonce
Sport

18 point er i underkanten

Magnus Warming (21) kunne sagtens blive en af nøglerne til succes for Nykøbing FC i aftenens udekamp mod HB Køge, der er den sidste i 2019. Foto: Claus Hansen

NFC-træner Brian Rasmussen er ikke helt tilfreds med efterårssæsonen. Fredag aften spilles sidste kamp i år.

NYKØBING - Det er klart, at vi havde håbet på mere. 18 point er klart i underkanten.

Så klart udtrykker Nykøbing FC-træner Brian Rasmussen sig før årets sidste kamp i aften på udebane mod HB Køge.

- Men der er en verden til forskel på 18 og de 21 point, vi kan komme op på, hvis vi vinder i aften, så det går vi selvfølgelig benhårdt efter, siger træneren.

Han kan med en sejr i aften kan hive sig op over den nedrykningsstreg, som man havnede under efter søndagens resultater, der var uhyre trist læsning for Nykøbing FC.

Dyr sidste runde

Alle hold lige omkring NFC vandt deres kampe over tophold og plantede falstringerne under den lidet flatterende streg, der betyder fodbold på tredje klasse i næste sæson.

Bliver efterårstotalen 18 point, vil det være den ringeste første halvsæson for NFC's vedkommende siden oprykningen til 1. division i 2016.

I fjor var man seks point over nedrykningsstregen med 26 point skrabet sammen - dog for en kamp mere end i denne sæson.

Før den var det henholdsvis 24 og 22 point for 18 kampe med tre og ni point ned til dumpepladserne, og der var i alle sæsonerne kun to nedrykkere mod tre i denne sæson.

Situationen er dog lige nu ikke værre, end der kun er to point op til Fremad Amager på den rigtige side af nedrykningsstregen, mens der kun er fire point op til femtepladsen i 1. division, hvor Vendsyssel befinder sig.

Omvendt vil et nederlag i aften måske være lig med fem point op til redningskransen, og så begynder det for alvor at blive faretruende.

- Det påvirker os selvfølgelig, at vi ligger under nedrykningsstregen, og det har vi stor respekt for. Men vi er også bevidste om, at det er en utrolig tæt række, hvor alt kan ske, siger træneren, der i aften har et eneste krav til spillerne.

- Vi skal have tre point, inden vi går på juleferie. Det skylder vi os selv, klubben, fans og sponsorer ikke mindst, lyder det fra Brian Rasmussen, der ikke har set sit hold score i de sidste to kampe, der begge er sluttet uafgjort 0-0.

- Vi har haft styr på vores defensive butik og stået langt tilbage, også fordi modstanderne har presset os derned, men mod HB Køge skulle vi gerne lidt længere frem på banen uden dog at være naive, siger Brian Rasmussen, der glæder sig til en kamp på kunstgræs på Capelli Sport Stadion i Køge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Glad for plastik

- Vi har ikke noget imod at spille på kunstgræs. Det underlag har vi trænet på længe, og da vi er et teknisk godt hold ligesom HB Køge, forudser jeg, at det bliver en seværdig fodboldkamp, håber Brian Rasmussen, der samtidig også håber, at anfører Lars Pleidrup bliver klar til nøglekampen i Køge. Han sad over sidst mod Vejle med en mindre forstrækning.

- Det afgøres tæt op mod kick off. Lars er en vigtig spiller, så selvfølgelig vil jeg gerne have ham med, siger Brian Rasmussen.

Der fløjtes op af dommer Benjamin Svedborg kl. 18:30 på Capelli Sport Stadion i Køge, og Radio SydhavsØerne sender direkte fra kampen, der kan afgøre, om NFC skal holde jul under nedrykningsstregen.

  • Magnus Warming (21) kunne sagtens blive en af nøglerne til succes for Nykøbing FC i aftenens udekamp mod HB Køge, der er den sidste i 2019. Foto: Claus Hansen
Annonce
Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Annonce
Annonce
112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Indland

Ydermure er væltet i den udbrændte del af Børsen

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Annonce
Annonce
Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

Indland

Kongeparret fortsætter forårstradition på Fredensborg Slot

Lokal nyt

Første sted i Danmark: Nu kan du blive indlagt hjemme

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen

Lolland

Fingrene væk! Turister vader ind og smadrer marken