cookie-og-privatlivspolitik
Aalborg Håndbold kvalificerede sig til kvartfinalen i Champions League efter en samlet sejr over FC Porto i ottendedelsfinalen. De to hold vandt begge med tre mål på hjemmebane, men Aalborg scorede flest udebanemål. (Arkivfoto.)
Aalborg Håndbold kvalificerede sig til kvartfinalen i Champions League efter en samlet sejr over FC Porto i ottendedelsfinalen. De to hold vandt begge med tre mål på hjemmebane, men Aalborg scorede flest udebanemål. (Arkivfoto.)
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Sport

Aalborg-direktør før CL-brag: I fremtiden sigter vi højere

Aalborg Håndbold spiller torsdag sin første kvartfinale i Champions League, hvor storholdet Flensburg venter.




13. maj 2021 kl. 13:30 Af Ritzau

For første gang i klubbens historie skal Aalborg Håndbold torsdag aften spille kvartfinale i Champions League.

Her møder de forsvarende danske mestre det tyske storhold Flensburg-Handewitt i første kamp på hjemmebane om en plads i Final 4.

Står det til Aalborg Håndbolds direktør, Jan Larsen, skal det i fremtiden være normen at spille med om en plads i det fineste selskab.

- Nu har vi været i gruppespillet og er gået videre, så vi sigter højere. Det handler om kontinuerligt at spille med om at komme til Final 4 i Köln, og er vi først der, så tager vi også derned for at vinde, siger han.

Udmeldingen kommer ikke bare på baggrund af årets kvartfinale.

Annonce

Aalborg har forstærket sig markant til de næste sæsoner med profiler som eksempelvis islandske Aron Pálmarsson og landsholdsstjernen Mikkel Hansen, der ankommer i 2022.

- Vi stiller os aldrig tilfredse, når vi har mulighederne økonomisk, siger Jan Larsen.

Han påpeger, at klubben har leveret overskud de seneste ti år og nu er klar til at tage et yderligere skridt mod verdenstoppen.

Men inden klubben forstærkes, venter der to kampe om en plads i Final 4 allerede i år.

- Rent sportsligt kunne jeg nok godt finde nogle hold, jeg hellere ville have mødt end Flensburg.

Annonce

- Men omvendt er det et hold, som har en skandinavisk stil. Så det er noget, vi er mere vant til, siger Jan Larsen.

Aalborg slog Flensburg-Handewitt to gange i gruppespillet sidste år, men alligevel mener Jan Larsen, at tyskerne er favoritter.

- De spiller også bedre, end de gjorde sidste år. Så det er en uhyre svær opgave.

- Men vi er også dygtige og har et godt hold, så jeg håber og tror på, at vi kan skabe den overraskelse, som det vil være at slå Flensburg ud af Champions League, siger han.

Returopgøret spilles i Flensburg den 19. maj. Vinderen skal til Final 4-stævnet i Köln fra 12. til 13. juni.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

EM i skyggen 13. juni 2021 kl. 23.00

AF: JOHN BRILL ENGKEBØLLE

Det frie valg 11. juni 2021 kl. 23.50

AF: TOM AHLQVIST

Venstre,s nedstigning fra… 10. juni 2021 kl. 14.17

AF: PAW HALLANDSON

Skat, hvor skal børnene være? 08. juni 2021 kl. 11.55

AF: JOHN WENNERWALD

Modige beslutninger 06. juni 2021 kl. 21.56

AF: JOHN WENNERWALD

Sorteper 30. maj 2021 kl. 21.04

Annonce

ANNONCE