Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
Stefan Madsen kalder det "kæmpestort" for Aalborg, at klubben nu er i sin første Champions League-kvartfinale.
På trods af manglende skarphed spillede Aalborgs håndboldherrer sig med nød og næppe videre til kvartfinalerne i Champions League.
Holdet vandt 27-24 over FC Porto og gik videre på reglen om flest udebanemål.
Først til sidst i opgøret kom der for alvor styr på angrebsspillet hos Aalborg, der ellers brændte chancer på stribe kampen igennem.
- Det var tydeligt at se, at vi kæmpede med effektiviteten langt henne i kampen, men vi slap aldrig håbet og troen på tingene, siger cheftræner Stefan Madsen til TV3 Sport.
- At vi nu står i en kvartfinale for første gang i klubbens historie er kæmpestort.
Aalborg var mere end seks minutter om overhovedet at komme på tavlen i første halvleg. Og langt hen ad vejen kunne nordjyderne takke en velspillende Simon Gade i målet for, at de ikke blev hægtet af.
- Det vigtigste for os var, at vi på intet tidspunkt gik i panik. Når det er så tæt, og hvert eneste mål tæller, kan der ske det, at man begynder at panikke lidt og finde løsninger, som ikke er der. Det synes jeg ikke, vi gjorde på noget tidspunkt, siger cheftræneren.
Allerede nu står det klart, at Aalborg i kvartfinalen skal møde tyske SG Flensburg-Handewitt.
KOMMENTARER