Annonce
Sport

Alle river og flår i mesteren

Blot fem dage efter den overbevisende debutsejr i UFC-regi rejser Mark O. Madsen til Las Vegas for at forhandle om den næste kamp. Foto: Claus Bech, Scanpix

Mark O. Madsen inviteret til UFC-mediedag på Mike Tysons ranch i Californien.

NYKØBING Da MMA-kæmperen Mark O. Madsen lørdag aften i lyntempo nedlagde sin italienske modstander, Danilo Belluardo, i løbet af 72 sekunder markerede det samtidig en bemærkelsesværdig rekord i det ottekantede bur.

De knap 13.000 tilskuere i Royal Arena blev nemlig vidner til den hurtigste afslutning på en kamp med en debutant under verdens største MMA-forbund, Ultimate Fighting Championship, UFC, i 2019.

Og det kan nok være, det har vakt stor opmærksomhed i kredsen af Mixed Martial Arts-fans verden over. Både blandt arrangører og tilskuere.

Alle vil åbenbart gerne have en luns af den nykårede danske stjerne-fighter.

Det har helt konkret medført en invitation af de mere sjældne.

Allerede i dag flyver Mark O. Madsen til USA for at opholde sig en uges tid i spillebyen Las Vegas, der samtidig er hovedkvarter for UFC.

Tyson venter

Og det er i den forbindelse, at Mark O. Madsen er blevet inviteret til et medieevent med en række af de største navne indenfor MMA. Og det foregår såmænd på ranch'en hos den tidligere sværvægtsverdensmester i boksning, Mike Tyson, nær Los Angeles i Californien.

- Ja, det er lidt vildt og ærligt talt ikke noget, jeg havde turde drømme om bare for et par uger siden, siger Mark O. Madsen.

Udover opkaldet fra USA har den tyske tv-station Pro Sieben, der har de tyske rettigheder til MMA-stævner, henvendt sig til Mark O. Madsen, fordi de gerne vil have ham i studiet i München.

- Det er med hele pakken inklusiv flyrejse og hotel betalt, fortæller Mark O. Madsen, der dog foreløbig har takket nej.

Under opholdet i Las Vegas skal Mark O. Madsen og hans manager Ali Abdelaziz holde en række møder med folk fra UFC-organisationen.

Det kommer til at handle om den næste kamp. Hvilken kapacitet skal møde den stærke danske, der på rekordtid har gjort et stort indtryk på amerikanerne - og andre verden over.

Blandt andre også russeren Khabib Nurmagomedov, der er en af de helt store MMA-stjerner med 17,2 millioner følgere på instagram. Sidste år dystede han og vandt det medieomtale bråvallaslag mod ireren Conor McGregor.

Nurmagomedov er i samme vægtklasse som Mark O. Madsen, men det er næppe en kamp mod danskeren, der venter lige om hjørnet.

- Der skal afvikles et stort MMA-stævne i Las Vegas 14. december, men jeg må være realist. Det er ikke sikkert, der er plads til mig på kortet, understreger Mark O. Madsen inden afrejsen til det amerikanske MMA-mekka.

  • Blot fem dage efter den overbevisende debutsejr i UFC-regi rejser Mark O. Madsen til Las Vegas for at forhandle om den næste kamp. Foto: Claus Bech, Scanpix
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Annonce
Annonce
Lolland

Øget med millioner: Ny uddeler bag stor fremgang

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Annonce
Annonce
Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum