Annonce
Sport

Andreas Christensen udgår med skade i City-nederlag

Chelsea-stopperen Andreas Christensen (i midten) blev hjulpet fra banen i udekampen mod Manchester City. Chelsea endte med at vinde kampen 2-1. Foto: Martin Rickett/Ritzau Scanpix

Med Marcos Alonsos mål i overtiden vandt Chelsea 2-1 over Manchester City, der dermed må vente på guldfesten.

Manchester City kunne med en sejr hjemme over Chelsea endegyldigt sikre sig det engelske mesterskab. Men sådan skulle det ikke gå.

I lørdagens topkamp i Premier League tabte City 1-2 hjemme til Chelsea, som scorede det afgørende mål i overtiden.

Nederlaget betyder, at City endnu ikke kan kalde sig engelsk mester.

City topper tabellen med 80 point med tre kampe tilbage og kan fortsat teoretisk hentes af Manchester United, som er 13 point efter med fem kampe i hånden.

Chelsea er med sejren nummer tre med 64 point efter 35 kampe.

Opgøret på Etihad var en kamp mellem denne sæsons deltagere i Champions League-finalen, der spilles om tre uger.

I den sammenhæng var det en bet, at Chelsea-stopperen Andreas Christensen udgik med en skade i det ene baglår kort før pausen.

Det vides endnu ikke, hvor slem skaden er. Men med vigtige kampe i horisonten for Chelsea og en EM-slutrunde om fem uger er det et skidt tidspunkt at blive skadet.

Topkampen fik først for alvor liv i slutningen af første halvleg.

Angriberen Raheem Sterling bragte City foran med 1-0 efter 44 minutter, da englænderen sparkede bolden i mål for næsen af Sergio Agüero, der også var klar til at sparke den i kassen.

I tillægstiden af første halvleg kom Andreas Christensen ud i en løbeduel, og det var her, at den danske landsholdsspiller blev skadet. Ind i stedet kom Kurt Zouma.

I forvirringen med blot ti spillere på banen begik Chelseas teenager Billy Gilmour et klodset straffespark på Gabriel Jesus.

Agüero tog sig af det, men forsøgte sig med et nonchalant chip i midten af målet - en såkaldt "Panenka" - og det mislykkedes.

Afslutningen blev grebet af Chelsea-keeper Edouard Mendy, som fik Agüero til at se dum ud i situationen. City-manager Pep Guardiola ærgrede sig også på sidelinjen.

I stedet for en komfortabel 2-0-føring udlignede Chelseas Hakim Ziyech fra kanten af feltet med et fladt og velplaceret spark til 1-1 efter 63 minutter.

Få minutter før tid følte Sterling sig nedlagt af Zouma og snydt for et straffespark, men dommeren og VAR vurderede ikke, at der blev begået en forseelse.

Chelsea havde flere chancer i de sidste minutter, men Marcos Alonso og Reece James brændte, og det lignede en pointdeling.

Men to minutter inde i overtiden fik Alonso skovlet bolden i mål, og dermed endte det med Chelsea-sejr og en udskydelse af Citys guldfest.

Tidligere lørdag tabte Tottenham 1-3 ude til oprykkerne fra Leeds. Dermed ser Tottenham ud til at få særdeles svært ud ved at ende i top-4 i denne sæson.

Pierre-Emile Højbjerg spillede hele kampen for Tottenham.

  • FBL-ENG-PR-MAN CITY-CHELSEA
    Chelsea-stopperen Andreas Christensen (i midten) blev hjulpet fra banen i udekampen mod Manchester City. Chelsea endte med at vinde kampen 2-1. Foto: Martin Rickett/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Annonce
Annonce
112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Annonce
Annonce
112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen

Lolland

Fingrene væk! Turister vader ind og smadrer marken