cookie-og-privatlivspolitik
Fredrik Ljungberg (til højre) har ikke umiddelbart været i stand til at fikse problemerne i Arsenal, efter at svenskeren har overtaget træneransvaret efter fyringen af Unai Emery.
Fredrik Ljungberg (til højre) har ikke umiddelbart været i stand til at fikse problemerne i Arsenal, efter at svenskeren har overtaget træneransvaret efter fyringen af Unai Emery.
Foto: Ben Stansall/Ritzau Scanpix

Sport

Arsenal-problemer fortsætter i nedtur mod Brighton

Arsenal er uden sejr i de seneste syv ligakampe i Premier League efter et nederlag på 1-2 hjemme mod Brighton.




05. december 2019 kl. 23:17 Af Ritzau

Annonce

Problemerne fortsætter for den engelske storklub Arsenal trods fyringen af manager Unai Emery for en uge siden.

I den anden kamp med Fredrik Ljungberg på bænken tabte Arsenal torsdag aften på hjemmebane med 1-2 til Brighton i Premier League.

Dermed nåede Arsenal op på syv kampe i træk uden en eneste sejr i ligaen, hvilket er helt uhørt i London-klubben.

Ljungberg har umiddelbart ikke været i stand til at fikse de problemer, der i løbet af efteråret har vokset sig større og større under Emery.

Mod Brighton havde Arsenal store problemer med at få spillet til at fungere, og ti minutter før pausen kunne Adam Webster gøre det til 1-0 for gæsterne.

Webster stod klar, da bolden dumpede ned foran ham i forbindelse med et hjørnespark, og forsvarsspilleren sparkede Brighton i front.

Fem minutter inde i anden halvleg skabte Alexandre Lacazette fornyet tro på tingene i Arsenal, da franskmanden headede bolden ind til 1-1 efter et hjørnespark.

Brighton lod sig dog ikke kue og spillede med stor optimisme. Belønningen kom ti minutter før slutfløjt, da Neal Maupay med hovedet pandede gæsterne på 2-1.

Arsenal pressede på i slutfasen og havde et par udmærkede forsøg, uden at det lykkedes at få udlignet.

Fredrik Ljungberg debuterede søndag som Arsenal-manager med 2-2 ude mod Norwich.

Arsenal er i frit fald i Premier League og er placeret på tiendepladsen med 19 point efter 15 spillerunder. Brighton rykkede med sejren væk fra bunden og har 18 point på 13.-pladsen.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JENS CHRISTENSEN

Rygepolitik 25. januar 2020 kl. 21.15

AF: BJARKE ROSENKILDE

Dansk Folkeparti synker stadig. 22. januar 2020 kl. 05.18

AF: FREDDI HANSEN

Varmeforsyning i spredt bebyggelse 20. januar 2020 kl. 15.29

AF: JOHN WENNERWALD

Au pair-ordningen til eftersyn 19. januar 2020 kl. 22.57

AF: BJARKE ROSENKILDE

DF's svanesang. 19. januar 2020 kl. 13.30

AF: LEIF A. JENSEN

Når der penge i at snakke… 19. januar 2020 kl. 00.37

Annonce