mit folketidende klub folketidende cookie-og-privatlivspolitik
Fernando Torres kysser Europa League-trofæet efter Atlético Madrids sejr over Marseille i finalen.
Fernando Torres kysser Europa League-trofæet efter Atlético Madrids sejr over Marseille i finalen.
Foto: Scanpix/Jeff Pachoud

Sport

Atlético-profiler hylder Torres efter Europa League-triumf

Fernando Torres fik lov til at løfte trofæet først, da han omsider vandt en titel med Atlético Madrid.




17. maj 2018 kl. 00:26 Af /ritzau/

Annonce

Fernando Torres fik kun få minutter på banen som sen indskifter, da fodboldklubben Atlético Madrid onsdag aften vandt Europa League-finalen med 3-0 over Olympique Marseille i Lyon.

Atlético-legenden, der i slutminutterne afløste kampens dobbelte målscorer, Antoine Griezmann, var imidlertid en af de absolutte hovedpersoner efter kampen.

Her fik han lov til at løfte trofæet først sammen med anfører Gabi i det, der var Fernando Torres' første store titel med klubben.

Årsagen til hyldesten skal ikke mindst findes i det faktum, at 34-årige Fernando Torres - tidligere en af verdens bedste angribere - stopper i Atlético Madrid efter denne sæson.

- Torres fortjener det mere end de fleste. Der er ingen bedre måde at sige farvel til Atlético på, siger Gabi til uefa.com.

Også Atlético Madrids cheftræner, Diego Simeone, hylder Fernando Torres, der slog igennem og blev anfører i klubben som teenager. Hvor han i øvrigt spillede på hold med Simeone.

- Det er en drøm, der går i opfyldelse for Fernando Torres. Jeg håber, at stadion gynger på søndag, han fortjener den bedst mulige afsked, siger Diego Simeone.

Atlético Madrid tager søndag imod Eibar i sæsonens sidste kamp i Primera Division.

Fernando Torres var rørt efter triumfen mod Marseille.

- Det er en lykke, der er svær at forklare. Det er en drøm, der går i opfyldelse. På det sentimentale plan rangerer denne titel højest.

- Alle har en drengedrøm, og dette var min, siger Fernando Torres, der ellers har vundet både VM og EM med Spanien samt Champions League og Europa League med Chelsea.

Fra 2007 til 2015 var han væk fra Atlético Madrid, hvor han spillede for først Liverpool og dernæst Chelsea og AC Milan.

I de seneste år har han ikke været oppe på sit tidligere niveau, og i Atlético Madrid har han ikke kunnet slå spillere som Antoine Griezmann og Diego Costa af holdet.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: OLE FOG

TAK til sygehuset i Nykøbing F. 13. august 2018 kl. 13.48

AF: JOHN WENNERWALD

Sundhedsplatformen i Region… 12. august 2018 kl. 23.17

AF: LINDA SOMMER

Hjertelig tillykke Fejø 10. august 2018 kl. 12.39

AF: ASTRID GRAUGAARD JEPSEN

Kære bilister 08. august 2018 kl. 19.49

AF: AGNES LANGBALLE

Kommentar til: En skændsel 08. august 2018 kl. 12.00

AF: JOHN WENNERWALD

Flere dør af rygning 06. august 2018 kl. 13.00

Annonce