Annonce
Sport

Aubameyang sørger for ny FA Cup-titel til Arsenal

Pierre-Emerick Aubameyang (til venstre) scorede begge Arsenals mål i lørdagens finale. Foto: Catherine Ivill/Reuters

Arsenal vandt den engelske FA Cup for anden gang på tre år, da Chelsea lørdag blev slået i finalen.

Arsenal udbyggede lørdag sin rekord for flest FA Cup-triumfer.

Klubbens 14. titel i den prestigefyldte pokalturnering blev en realitet, da lokalrivalerne fra Chelsea på et tomt Wembley i finalen blev slået med 2-1.

Pierre-Emerick Aubayemang var som så mange gange før helten for Arsenal, da han lavede begge holdets mål.

Det er anden gang på tre år og fjerde gang på seks år, at Arsenal vinder FA Cuppen, der er verdens ældste klubturnering.

Sejren giver Arsenal en billet til Europa League-kvalifikationen efter sommerpausen.

Andreas Christensen startede på bænken for Chelsea, men blev skiftet ind efter cirka en halv time, da César Azpilicueta måtte udgå med en skade.

Der var kun gået et par minutter, da Emiliano Martinez første gang skulle på arbejde i Arsenal-målet. Mason Mount testede argentineren med et langskud, men lidt efter måtte Martinez give fortabt.

Olivier Giroud modtog bolden i feltet og lagde den af til Christian Pulisic, der efter et hurtigt træk prikkede 1-0-målet ind.

Midt i første halvleg bed Arsenal så fra sig.

Nicolas Pepe bragede først bolden i kassen fra distancen, men fik målet annulleret for offside. Få øjeblikke efter fik Arsenal straffespark, da Pierre-Emerick Aubameyang blev nedlagt i feltet. Gaboneseren omsatte selv sikkert forsøget og udlignede.

Skaden til César Azpilicueta hjalp ikke på Chelseas i forvejen vaklende defensiv, og Arsenal havde overtaget frem mod pausen.

Efter en låst start på anden halvleg begyndte Chelsea så småt at presse Arsenal. Alligevel var det Mikel Artetas tropper, der fik bragt sig foran.

Héctor Bellerín opsnappede bolden midt på egen banehalvdel og stak afsted mod Chelsea-målet. Spanieren blev tacklet, men bolden endte ved Nicolas Pepe, der prompte sendte den videre til Pierre-Emerick Aubameyang.

Den farlige angriber tørrede Kurt Zouma med et elegant træk og lobbede bolden over Willy Caballero til 2-1.

Ondt blev kort efter værre for Chelsea, da Mateo Kovacic blev udvist efter sit andet gule kort.

Arsenal udnyttede overtallet til at tage kontrol over kampen, og føringen blev forsvaret, uden at Chelsea for alvor var tæt på at udligne.

Mens Arsenals sæson nu er slut, så skal Chelsea i aktion i Champions League, hvor holdet næste lørdag møder Bayern München i den anden af to ottendedelsfinaler. Frank Lampard og co. tabte den første 0-3.

  • FA Cup Final - Arsenal v Chelsea
    Pierre-Emerick Aubameyang (til venstre) scorede begge Arsenals mål i lørdagens finale. Foto: Catherine Ivill/Reuters
Annonce
Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Sport

Claus Jensen: Vi skal lære af de her perioder

Annonce
Annonce
Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget