cookie-og-privatlivspolitik
Clara Tauson bliver af folkene bag Australian Open fremhævet for at have haft en gennembrudssæson sidste år.
Clara Tauson bliver af folkene bag Australian Open fremhævet for at have haft en gennembrudssæson sidste år.
Foto: Jerry Lai/Ritzau Scanpix

Sport

Australian Open hylder Clara Tauson som den fødte tennisspiller

Clara Tauson bliver inden seniordebut ved Australian Open rost til skyerne på turneringens hjemmeside.




15. januar 2022 kl. 02:13 Af Ritzau

Folkene bag Australian Open har for alvor fået øjnene op for de danske tennistalenter.

Forleden blev 18-årige Holger Rune udråbt som en af sportens rising stars (kommende stjerne, red.) i mændenes herresinglerække på grand slam turneringens hjemmeside, og fredag er turen så kommet til 19-årige Clara Tauson.

Den unge dansker bliver fremhævet for at have haft en gennembrudssæson sidste år, hvor hun gik fra en placering uden for top 150 på verdensranglisten i begyndelsen af året til at spille sig ind blandt verdens 50 bedste kvindespillere.

- Det føles som om, Clara Tauson blev født til at spille professionelt. På hvert skridt af hendes tennisrejse har hun virket til at være betaget af sporten, og hun er blevet vejledt af de bedste, lyder det på Australien Opens hjemmeside.

Blandt andet nævnes Clara Tausons onkel - tidligere tennisspiller Michael Tauson - og Caroline Wozniacki som to personer, der har givet danskeren troen på, at hun kan blive en topspiller.

Annonce

På hjemmesiden fremhæves Tausons to første WTA-titler også som grund til, hvorfor man bør holde øje med hende. De blev begge vundet i sidste sæson i marts og september.

- Sejrene kom indendørs i Lyon og Luxembourg, hvor hendes kraftige førsteserv, stærke grundslag og tilbøjelighed til at komme frem til nettet virkede rigtig godt for hende.

Clara Tauson debuterer i begyndelsen af næste uge som seniorspiller i Australian Open. Hun vandt turneringen som juniorspiller i 2019. Dengang besejrede hun sidste års US Open-finalist Leylah Fernandez.

Tauson skal i første runde op imod den 26-årige australier Astra Sharma. De to mødtes senest i første runde af Luxembourg Open sidste år, hvor danskeren vandt i to sæt.

Vinder Clara Tauson, så venter vinderen af opgøret mellem tjekken Katarina Siniakova og verdens nummer syv, Anett Kontaveit, i anden runde.

Annonce




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: PER HØYEM

Vindmøller og Power-to-x anlæg 14. januar 2022 kl. 00.23

AF: PER HØYEM

Leo Christensen og Vindmøller 09. januar 2022 kl. 11.48

AF: PER THOMSEN

Aotocampere Stubbekøbing 23. december 2021 kl. 18.41

AF: PER HØYEM

Power-to-x- anlæg og Vindmøller 23. december 2021 kl. 15.16

AF: PER HØYEM

Tine Vinther Clausen 21. december 2021 kl. 19.39

AF: MARIA SCHOUW NIELSEN

Specialskolen Lolland - er… 18. december 2021 kl. 19.56

Annonce

ANNONCE