Annonce
Sport

Australske ministre glæder sig over Djokovic-afgørelse

Australiens premierminister Scott Morrison glæder sig over, at det sidste punktum nu er sat i Novak Djokovics visumsag, hvor det blev afgjort, at serberen skal forlade landet. (Arkivfoto). Foto: Str/Ritzau Scanpix

Den australske regering slår fast, at den uvaccinerede Novak Djokovic udgjorde en sundhedsrisiko for landet.

Den australske regering mener, at sagen omkring tennisstjernen Novak Djokovic har fået den korrekte afslutning.

Søndag besluttede tre dommere, at immigrationsminister Alex Hawke har ret til at inddrage Djokovics visum med henvisning til, at den uvaccinerede serber udgør en sundhedsrisiko for Australien.

- Jeg byder domstolens enstemmige afgørelse i at opretholde min beslutning om at inddrage Novak Djokovics visum i henhold til immigrationsloven velkommen, siger Alex Hawke ifølge avisen The Age i en udtalelse.

- Australiens stærke politik om at beskytte grænserne har skabt tryghed under pandemien.

- Det har resulteret i en af verdens laveste dødsrater, bedste økonomiske genopretninger og højeste vaccinationsrater, siger ministeren.

Også Australiens premierminister, Scott Morrison, bifalder rettens afgørelse, der betyder, at Djokovic har fået inddraget sit visum, dagen før Australian Open går i gang.

Gennem halvanden uge har sagen fået stor bevågenhed i Australien, hvor Djokovic både har haft tilhængere og modstandere.

- Beslutningen blev truffet af sundhedsmæssige og sikkerhedsmæssige årsager og for at opretholde ro og orden, hvilket var i befolkningens interesse, siger Scott Morrison ifølge The Age i en udtalelse.

- Nu er det tid til at komme videre med Australian Open og nyde at se tennis hen over sommeren, siger han.

På Jordens sydlige halvkugle er det i øjeblikket sommer.

Novak Djokovic ankom til Australien i midten af sidste uge, efter at han havde fået medicinsk dispensation til at opholde sig i landet. Alligevel blev han nægtet indrejse i lufthavnen og sendt på et karantænehotel.

Herefter begyndte halvanden uges juridisk kamp for at få lov til at blive i landet.

En dommer gav undervejs serberen ret til at opholde sig i Australien, inden immigrationsministeren gik ind i sagen.

Novak Djokovic har vundet Australian Open ni gange - blandt andet i 2019, 2020 og 2021. Med søndagens afgørelse står det klart, at grand slam-turneringen bliver uden den forsvarende mester.

  • FILES-TENNIS-AUS-OPEN-DJOKOVIC
    Australiens premierminister Scott Morrison glæder sig over, at det sidste punktum nu er sat i Novak Djokovics visumsag, hvor det blev afgjort, at serberen skal forlade landet. (Arkivfoto). Foto: Str/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland