cookie-og-privatlivspolitik
Med tåspidsen fik Martin Braithwaite bragt Danmark foran med 1-0 i mandagens 1-1-kamp i Dublin. Det uafgjorte resultat mod Irland var nok til at sikre landsholdet en plads ved næste års EM.
Med tåspidsen fik Martin Braithwaite bragt Danmark foran med 1-0 i mandagens 1-1-kamp i Dublin. Det uafgjorte resultat mod Irland var nok til at sikre landsholdet en plads ved næste års EM.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Sport

Avisledere efter EM-kvalifikation: Slip gerne tøjlerne

Avisernes sportschefer ser gerne, at fodboldlandsholdet viser mere sprudlende spil, når det går løs til EM.




19. november 2019 kl. 08:21 Af Ritzau

Annonce

Det danske spil har på ingen måde været imponerende på landsholdets vej mod næste års EM, men der er stor respekt for kynismen og resultaterne i EM-kvalifikationen.

Sådan lyder dommen hos sportschefer og -redaktører i flere af de danske aviser, dagen efter at landsholdet sikrede sig en plads til næste års EM med 1-1 mod Irland i Dublin.

B.T.'s sportschef, Søren Hanghøj Kristensen, mener, at landsholdet i øjeblikket er langt fra at være Nordens brasilianere.

- Det danske landshold har ikke fået nye venner i løbet af den EM-kvalifikation, der gudskelov sluttede lykkeligt med et enkelt point efter en neglebidende afslutning i Irland.

- Mange af os sad og bandede de rød-hvide langt væk i løbet af kampen i Dublin. Men de gjorde præcis, hvad de skulle. Ikke mere. Ikke mindre, skriver han.

Martin Braithwaite bragte de danske gæster i front med tåspidsen efter 73 minutter, inden irerne fik udlignet ti minutter senere.

Sportschefen på B.T. tror på, at landstræner Åge Hareides hold gemmer på et endnu større spillemæssigt potentiale, end det viser.

- Jeg vil se Åge Hareide smide livrem, seler og alt andet, der holder bukserne oppe. Hverken landstræneren eller landsholdet har noget at tabe, så hvor kunne det være befriende at se, hvor meget fodbold der egentlig er i det her hold og den her landstræner, skriver Hanghøj Kristensen.

Kollegaen på Ekstra Bladet, sportschef Allan Olsen, er på bølgelængde. Mandagens kamp i Dublin var isoleret set en spillemæssig skuffelse, skriver han i sin klumme.

- Faktisk et voldsomt skuffende niveau, danskerne lagde for dagen. Rådvildhed og rod! Ingen skabte målchancer og et hav af fejl. Indtil irerne satsede - og danskerne fik plads, lyder det.

Allan Olsen mener desuden, at det havde stået skidt til, hvis ikke Danmark havde formået at kvalificere sig til næste års EM, da hele 24 ud af 55 lande i Europa får adgang til slutrunden.

Der hersker dog stor respekt omkring Hareides resultater med landsholdet, efter at nordmanden i sine første år som landstræner også lykkedes med at føre Danmark til sidste års VM i Rusland.

- Under alle omstændigheder, så har Åge Hareide opfyldt det vigtigste i sin jobbeskrivelse, nemlig at kvalificere Danmark til slutrunder.

- Nu ville det være skønt, hvis han til EM kunne vise, at dette mandskab også indeholder en fejende flot gang fodbold, skriver Allan Olsen.

I Jyllands-Posten er sportsredaktør Thomas Møller Kristensen ikke så optaget af, at det danske spil på vej mod EM måske ikke altid har været så kønt.

- Ja, jeg kan sagtens finde plads til forbedring, for Danmark har på ingen måde været suveræn i kvalifikationsturneringen, men jeg er så tilpas gammeldags, at jeg hellere vil have til tider hårdt tilkæmpede sejre end stilmæssigt flotte nederlag, skriver han.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Flere fuldtidssygeplejersker 15. december 2019 kl. 21.28

AF: FRANCOISE ANDERSEN

HÆRVÆRK I RØDBY 15. december 2019 kl. 14.07

AF: BJARKE ROSENKILDE

Indenrigsministerens… 12. december 2019 kl. 23.09

AF: KENNETH WINTHER

Tænk hvis præsident Trump… 09. december 2019 kl. 15.37

AF: JOHN WENNERWALD

Hverdagens daginstitutioner 08. december 2019 kl. 22.31

AF: JOHN WENNERWALD

Sundhedsvæsnet får et løft i 2020 01. december 2019 kl. 21.30

Annonce