Annonce
Sport

Axelsen triumferer for anden uge i træk i Thailand

Viktor Axelsen har fået en fænomenal start på 2021. I næste uge kan han vinde tredje turnering i træk i Thailand i sæsonfinalen. (Arkivfoto) Foto: Handout/Ritzau Scanpix

Viktor Axelsen viste ingen nåde over for Hans-Kristian Vittinghus, som tabte klart i finalen i Thailand Open.

Viktor Axelsen har fået en formidabel start på 2021, og søndag satte han endnu en tyk streg under sin øjeblikkelige dominans.

Den danske badmintonspiller vandt for anden uge i træk en Super 1000-turnering i Bangkok, da han i finalen i Thailand Open bankede landsmanden Hans-Kristian Vittinghus 21-11, 21-7.

Vittinghus, der for første gang var med i finalen i en turnering af den kaliber, kæmpede hårdt, men var ikke i nærheden af at true verdensranglistens nummer fire på noget tidspunkt.

Axelsen har nu vundet 25 turneringskampe i træk og har ikke tabt siden nederlaget til indonesiske Anthony Sinisuka Ginting 18. januar sidste år.

Til trods for nederlaget kan Hans-Kristian Vittinghus med sin finaleplads se frem til et pænt skridt op på verdensranglisten, hvor han før turneringen lå nummer 42.

Den 35-årige badmintonveteran spillede sig overraskende frem til mødet med Axelsen ved at slå Anders Antonsen i semifinalen.

Men mod Axelsen stod det hurtigt klart, at det ville blive svært at levere endnu en overraskelse på halgulvet i Thailands hovedstad.

Vittinghus holdt bestemt ikke igen. Han sled hårdt for sagerne i alle dueller, men mod den langlemmede og reaktionsstærke Axelsen skal der meget til at afgøre duellerne.

Defensiven hos sidste års All England-vinder var tæt på umulig at nedbryde for Vittinghus, og efter at have skiftet ketsjer snuppede Axelsen seks point på stribe.

Bagud 3-9 var det op ad bakke for Vittinghus, som havde tabt tre af fem kampe til sin landsmand i internationale turneringer forud for finalen.

Vittinghus spillede egentlig fint, men kunne ikke lukke duellerne, og Axelsen sikrede sig første sæt på først mulige chance.

Finalefavoritten lagde offensivt ud i andet sæt og satte sin landsmand under yderligere pres.

Det kastede hurtigt en føring på 8-0 af sig, og al spænding var reelt elimineret fra opgøret.

Axelsen kørte rundt med Vittinghus og havde ikke tænkt sig at lade Vittinghus pynte på resultatet. Det blev tydeligt, da Axelsen bragte sig på 10-2 med et højlydt "ja tak".

Axelsen kørte sikkert sejren hjem og kan nu gå efter et hattrick i næste uges sæsonfinale, der ligeledes spilles i Bangkok.

Hos kvinderne vandt spanieren Carolina Marín ligeledes for anden uge i træk. Og igen gik det ud over Tai Tzu-ying fra Taiwan, som ligesom for en uge siden tabte i to sæt til Marin i finalen.

Sejren i herredouble gik til Wang Chi-lin og Lee Yang fra Taiwan, mens Kong Hee-yong og Kim So-yeong sejrede i en rent sydkoreansk finale i damedouble.

  • BADMINTON-THA
    Viktor Axelsen har fået en fænomenal start på 2021. I næste uge kan han vinde tredje turnering i træk i Thailand i sæsonfinalen. (Arkivfoto) Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet