Annonce
Sport

Ballade i andedammen

René Holten Poulsen - her i enerkajak - kalder forbundets PR-medarbejder for uprofessionel og inkompetent. Foto: Bence Vekassy

René Holten Poulsen gav svar på tiltale.

MARIBO Danmarks bedste mandlige kajakroer de seneste ti år, René Holten Poulsen, har rettet et hårdt angreb på Dansk Kano og Kajak Forbunds (DKF) PR-chef.

Det skete i polske Poznan i weekenden i forbindelse med årets første World Cup.

Efter de indledende løb i 1.000 meter toerkajak skrev DKF's pressechef Lars Bo Nielsen:

- Danmarks bedste herre-toer over den olympiske 1.000 meter hedder lige nu Rasmus Knudsen fra Lyngby Kanoklub og Morten Graversen fra Silkeborg Kajakklub.

- Ikke alene bedømt på, at Rasmus og Morten tog den direkte World Cup-finalebillet ved at vinde indledende heat fredag eftermiddag i Poznan. Også fordi de med tiden 3.13,3 minutter var næsten tre sekunder hurtigere end "konkurrenterne", René Holten Poulsen og Nils Boe, begge Maribo Kajakklub, der sluttede treer i deres indledende heat og skal over en semifinale lørdag i forsøget på at nå søndagens finale.

Således ordene fra pressechefen.

- Inkompetent medarbejder

Det fik en arrig René Holten Poulsen til at komme med et modangreb:

- På hvilken baggrund kan en pressechef sammenligne tiderne og dermed udtale, at en anden båd er hurtigere i et andet løb? Det gør han uden at se, at vi stopper med at ro med lidt over 100 meter igen.

- Det siger mig to ting: For det første at vi har en pressechef, der på ingen måde har sat sig ind i sporten. "Bedste tider" er netop blevet fjernet fra alle internationale løb, fordi det er umuligt at sammenligne fra et løb til det næste. Og for det andet at det er komplet mangel på indsigt i vores sport fra vores PR-mand.

Hårde ord fra René Holten Poulsen, som tilføjer:

- Jeg har i snart seks år nægtet at tale med DKF's pressechef, fordi han gentagne gange har fejlciteret og krydret mine udtalelser. Dagens "opdatering" bekræfter mig blot i, hvor dybt uprofessionel og inkompetent han er.

- Nu ved alle, hvorfor jeg har min egen presseansvarlig, og hvorfor der aldrig ligger et citat fra mig i DKF's pressemeddelelser.

René Holten Poulsen og Nils Boe gav senere på vandet svar på tiltale ved at vinde deres semifinaleløb og senere ro sig til bronzemedaljer i finalen, mens "konkurrenterne" Rasmus Knudsen og Morten Graversen blev nummer ni og sidst i finaleløbet.

Efter finalen lød det sådan fra DKF's pressechef:

- Med den flotte præstation og bronzemedaljerne fik Poulsen og Boe også sat en tyk streg under, at de er Danmarks bedste herretoer!

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ny duel i Duisburg

Fra torsdag til søndag skal de ni kajakroere på det danske landshold ud i årets anden World Cup. Det sker i Duisburg, Tyskland, hvor de to danske toerkajakker atter skal dyste mod hinanden for at finde frem til, hvilken konstellation, der skal repræsentere Danmark ved VM i august.

I den første World Cup vandt de danske roere ikke færre end fire medaljer - og alle tilfaldt Maribo-roere. Udover bronze i toerkajak vandt René Holten Poulsen sølv i 500 meter mix-kajak med Emma Aastrand Jørgensen, som også vandt sølv i 200 meter ener.

I Poznan var René Holten Poulsen ikke i nærheden af en medalje i OL-disciplinen 1.000 meter enerkajak, men i Duisburg håber han at kunne kæmpe med om medaljerne.

  • René Holten Poulsen - her i enerkajak - kalder forbundets PR-medarbejder for uprofessionel og inkompetent. Foto: Bence Vekassy
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai endte i stofmisbrug: Nu går han Danmark rundt baglæns af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan