Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
Spillerne har brug for en pause, siger FC Barcelona-træner Ronald Koeman forud for Champions League-opgør.
Mens FC Barcelona er i store problemer i den hjemlige liga, står der anderledes godt til i Champions League.
Her er det catalanske storhold nummer et i sin pulje efter tre sejre i tre kampe og er tæt på at sikre sig en billet til ottendedelsfinalerne.
Af samme årsag har Ronald Koeman valgt at lade Lionel Messi og Frenkie de Jong blive hjemme fra tirsdagens udekamp mod Dynamo Kiev.
- Vi har besluttet, at vi ikke tager Leo (Lionel Messi, red.) og Frenkie med, da vores position i Champions League er ret komfortabel, siger Koeman på et pressemøde forud for kampen.
Spillerne er midt i en travl kalender, da coronapandemien har skubbet sæsonen og komprimeret kampprogrammet.
Messi har været med i alle Barcelonas kampe i sæsonen og fået fuld tid i fire landskampe for Argentina i oktober og november.
Også hollandske de Jong har deltaget i alle Barcelonas kampe, samtidig med at han har været på holdkortet i fem landskampe.
- Spillerne har brug for en pause, og vi synes, at det er tid til, at de skal hvile. De har begge spillet næsten samtlige minutter og kommer lige fra at have spillet med deres landshold, siger Koeman.
- Nogle gange skal man beskytte spillerne, fordi programmet er helt vildt.
Barcelonas ni point rækker til en førsteplads i gruppe G. Juventus følger efter med seks point, mens Dynamo Kiev og Ferencváros hver har et enkelt point i bunden.
De to bedste hold fra puljen avancerer til ottendedelsfinalerne, der spilles i det nye år.
KOMMENTARER