cookie-og-privatlivspolitik
Lionel Messi har fortsat ikke forlænget sin kontrakt med FC Barcelona, men klubbens præsident sover godt om natten alligevel. (Arkivfoto)
Lionel Messi har fortsat ikke forlænget sin kontrakt med FC Barcelona, men klubbens præsident sover godt om natten alligevel. (Arkivfoto)
Foto: Albert Gea/Reuters

Sport

Barcelona-præsident: Messi-forhandlinger skrider fint frem

Lionel Messi står fortsat uden kontrakt, men Barcelonas præsident er fortrøstningsfuld omkring en forlængelse.




02. august 2021 kl. 23:09 Af Ritzau

Lionel Messi har i nu mere end en måned været klubløs, efter at hans kontrakt med FC Barcelona udløb med udgangen af juni.

Men klubben er fortrøstningsfuld i forhold til at kunne lave en ny kontrakt med den argentinske fodboldtroldmand, der kom til den spanske storklub for mere end 20 år siden.

Det fortæller FC Barcelonas præsident, Joan Laporta, mandag.

- Vi gør alt, hvad vi kan, og det skrider fint frem, siger han til Reuters med henvisning til forhandlingerne mellem klubben og Messi.

- Leo ønsker at blive i Barcelona, og vi vil gøre alt, hvad vi kan.

Annonce

- Det faktum, at han, som verdens bedste spiller, ønsker at blive her, skal vi være taknemmelige for. Jeg har søde drømme om Messi hver nat, og forhåbentlig fortsætter de, siger Joan Laporta.

Ifølge spanske medier har FC Barcelona tilbudt 34-årige Lionel Messi en femårig kontrakt med en lavere løn, end han har haft hidtil.

FC Barcelonas økonomi har været ramt af coronapandemien.

Argentineren har siden sin førsteholdsdebut i 2004 spillet 778 førsteholdskampe, hvor han har scoret 672 mål.

I Lionel Messis tid i klubben har FC Barcelona vundet La Liga ti gange, mens det er blevet til syv sejre i den spanske pokalturnering, Copa del Rey, og fire triumfer i Champions League.

Annonce

Han har desuden været med til at vinde VM for klubhold tre gange, og seks gange er han blevet kåret som verdens bedste fodboldspiller.

Lionel Messi har optrådt 151 gange og scoret 76 mål for Argentinas landshold, som han i juli vandt Copa America, turneringen om det sydamerikanske mesterskab, med.

Tilbage i 2008 var han også med til at vinde OL-guld med Argentina i Beijing.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: MOGENS H CHRISTENSEN

Borgmesteren er nede 24. september 2021 kl. 13.46

AF: TOM AHLQVIST

Vi skal værne om vores kulturarv: 21. september 2021 kl. 22.13

AF: DITTE RUST

Spoiler: Poolhusene i… 21. september 2021 kl. 12.35

AF: JOHN WENNERWALD

Klar til valget 19. september 2021 kl. 22.41

AF: LINDA SOMMER

Alle kan noget 18. september 2021 kl. 16.47

AF: JOHN WENNERWALD

Anonym og fortrolighed 14. september 2021 kl. 22.36

Annonce

ANNONCE