Annonce
Sport

Bayern München snupper 20. pokaltriumf i ensidig finale

Både David Alaba og Robert Lewandowski var blandt målscorerne, da Bayern München vandt den tyske pokalfinale. Foto: Pool/Reuters

Bayern München satte tidligt tingene på plads mod Leverkusen og er for 20. gang tysk pokalvinder.

Bayern München er fuldstændig urørlig i toppen af tysk fodbold i disse år.

Kæmpeklubben ragede lørdag aften endnu et trofæ til sig ved at vinde den tyske pokalfinale over Bayer Leverkusen med 4-2.

Dermed kan træner Hansi Flick se tilbage på et næsten fejlfrit 2020, der har indbragt et tysk mesterskab, en pokaltitel og 21 sejre i 22 kampe.

Spændende blev pokalfinalen aldrig for alvor, og forestillingen var reelt afgjort allerede efter 25 minutter.

Da havde David Alaba og Serge Gnabry med hver sin scoring bragt favoritterne foran med 2-0, og det lignede en umulig opgave for Leverkusen.

Alaba satte festen i gang med et mål direkte på frispark, hvor han med blot to skridts tilløb drejede bolden over muren og ind bag Leverkusen-keeper Lukas Hradecky.

Kort efter sendte Joshua Kimmich hurtige Serge Gnabry afsted med en præcis pasning, og Gnabry udplacerede chanceløse Hradecky med et fladt skud.

Fra det øjeblik lignede det en kamp, som Bayern-spillerne kunne spadsere hjem, som var det en træningsøvelse.

Den følelse blev forstærket af den trøstesløse kulisse på et næsten mennesketomt olympisk stadion i Berlin, der naturligt nok var blottet for pokalatmosfære.

Det fik dog ikke Bayern-spillerne til at slække på koncentrationen. Til gengæld så Hradecky noget søvnig ud, da Robert Lewandowski øgede til 3-0 efter en times spil.

Polakkens langskud burde have været en rutineopgave, men den tidligere Esbjerg- og Brøndby-målmand tabte bolden ind over stregen.

Sven Bender reducerede kort efter til 1-3 på hovedstød efter hjørnespark, men Lewandowski bragte mod slutningen af kampen Bayern på 4-1.

I overtiden fik Kai Havertz lov at pynte på cifrene på et straffespark, men spillet var ude, og Leverkusen måtte igen nøjes med at være tæt på.

Siden klubben vandt pokalturneringen i 1993, har Leverkusen tabt tre pokalfinaler og er fem gange blevet nummer to i Bundesligaen.

Den slags problemer kæmper de ikke med i München. Bayern har nu vundet 20 pokalfinaler foruden 30 tyske mesterskaber.

  • DFB Cup - Final - Bayer Leverkusen v Bayern Munich
    Både David Alaba og Robert Lewandowski var blandt målscorerne, da Bayern München vandt den tyske pokalfinale. Foto: Pool/Reuters
Annonce
Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Sport

Claus Jensen: Vi skal lære af de her perioder

Annonce
Annonce
Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget