Annonce
Sport

Bayern-træner om sejrsstime: En sensationel præstation

Hansi Flick måtte stå model til den obligatoriske lufttur, da hans Bayern-hold lørdag aften havde vundet den tyske pokalfinale. Foto: Pool/Reuters

Hansi Flick har haft tordnende succes i sine første måneder som Bayern München-træner.

Bayern Münchens ledelse havde en usædvanlig heldig hånd, da man i begyndelsen af november sidste år fyrede træner Niko Kovac og udskiftede ham med Hansi Flick.

Siden er klubben gået fra den ene succes til den næste, og sæsonen kulminerede lørdag aften med en 4-2-sejr i pokalfinalen over Bayer Leverkusen.

Dermed har Hansi Flick vundet både mesterskabet og pokaltitlen i sin første sæson som cheftræner i Tysklands mest vindende klub.

Han kan nu gå på en kort sommerferie med et næsten skræmmende facit: 32 kampe, 29 sejre, 1 uafgjort og 2 nederlag. Pointsnit per kamp: 2,75.

Den 55-årige træner har da også svært ved at lægge skjul på sin begejstring efter lørdagens pokalsejr i Berlin.

- Vi forlader stadion med stolthed over, at vi har klaret det. Hvad holdet har præsteret i de seneste uger, er sensationelt. Indstillingen er ganske enkelt fantastisk. Jeg er meget, meget glad, siger Hansi Flick til tv-stationen Sky.

Han kunne se David Alaba og Serge Gnabry give sit hold en tidlig 2-0-føring i finalen. Derfra havde Bayerns storfavoritter fuldstændig styr på begivenhederne.

Siden tysk fodbolds genstart efter coronapausen har Bayern München spillet 11 kampe og vundet dem alle.

Lørdagens pokalsejr er den 20. i klubbens historie, der også har budt på 30 tyske mesterskaber.

- Dette var den 50. nationale titel, og det er det vigtigste, siger klubdirektør Karl-Heinz Rummenigge til Sky.

- Holdet har spillet en fremragende sæson. Der kan man kun give en stor kompliment. Vi kommer til at skåle i et godt glas, lyder det fra Rummenigge.

Bayern München er stadig med i Champions League, der blev afbrudt i marts og efter planen skal genoptages til august.

Her fører sydtyskerne med 3-0 over Chelsea efter den første kamp i ottendedelsfinalerne.

  • DFB Cup - Final - Bayer Leverkusen v Bayern Munich
    Hansi Flick måtte stå model til den obligatoriske lufttur, da hans Bayern-hold lørdag aften havde vundet den tyske pokalfinale. Foto: Pool/Reuters
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Mobning sendte Nicolai i misbrug: Nu går han landet rundt -  baglæns

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan