Annonce
Sport

Belgier træder sig til etapesejr i Danmark Rundt

Niklas Larsen bærer den blå førertrøje ind på Frederiksberg søndag efter igen at have siddet flot med i finalen på lørdagens etape. Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Jasper De Buyst trådte uimodståeligt frem på Asnæs Indelukke og sejrede på næstsidste etape af Danmark Rundt.

Belgieren Jasper De Buyst (Lotto Soudal) timede afslutningen på 4. etape, løbets næstsidste, af PostNord Danmark Rundt perfekt, da han sejrede på toppen af bakken ved Asnæs Indelukke.

Den tidligere danmarksmester Alexander Kamp trådte an i finalen, men De Buyst kom hamrende bagfra og trådte sig til en flot sejr.

- Denne sejr betyder meget. Det er længe siden, jeg har vundet, da jeg normalt fungerer som hjælperytter. Jeg kom hertil med en rigtig god form fra Tour de France, og med den ville jeg gerne opnå noget, siger De Buyst.

Han dedikerer sejren til sin afdøde holdkammerat Bjorg Lambrecht, der mistede livet efter et styrt i Polen Rundt.

Belgieren Amaury Capiot og hollænderen Huub Duijn kom ind på de næste pladser.

Førende Niklas Larsen sad fint med i finalen og fastholder løbets førertrøje til søndagens afsluttende etape med mål på Frederiksberg.

Han har seks sekunder ned til Jonas Vingegaard, syv sekunder til Rasmus Quaade og 12 sekunder til fredagens etapevinder, Lasse Norman Hansen.

Lørdag skulle der gå næsten 30 kilometer, førend seks mand slap væk og formede etapens udbrud.

Nordmændene Fridtjof Røinås og Torstein Træen, som også var i udbrud fredag, kom afsted sammen med Matthias Brändle, Frederik Jensen, Emil Toudal og Mirco Maestri.

På 20 kilometer fik de et forspring på over fem minutter, men herfra greb feltet fat i elastikken og holdt udbryderne i snor.

Forspringet var trukket ind til under et minut, da favoritterne begyndte at spille ud på rundstrækningen omkring Asnæs.

Alexander Kamp, som var uheldig at punktere på fredagens kongeetape, angreb og fik et par folk med, men i feltet satte Jumbo-Visma sig frem.

Snoren var kort, og ved sammensmeltningen med resterne af frontgruppen gik samarbejdet i stykker for Kamp-gruppen, og så døde udbruddet med 17 kilometer igen.

Dermed var der samling på et decimeret felt, da rytterne krydsede målstregen ved Asnæs Indelukke og kørte ud på de sidste 13 kilometer.

Bjørn Tore Hoem og den tidligere førertrøjeindehaver i løbet Mads Würtz Schmidt brugte bakken til at stikke afsted i jagt på etapesejr, og de fik et forspring på næsten 20 sekunder.

Feltet havde svært ved at knække de to udbrydere, men det lykkedes med tre kilometer til mål, og så var der lagt op til afgørelse på Asnæs Indelukke.

Her forsøgte Kamp først, men ingen kunne røre Jasper De Buyst.

Jonas Vingegaard på fjerdepladsen blev bedste dansker på etapen. Han kom ind i samme tid som Rasmus Quaade, Alexander Kamp og Niklas Larsen. Alle var de tre sekunder efter etapevinderen.

  • Thomas Sjørup
    Niklas Larsen bærer den blå førertrøje ind på Frederiksberg søndag efter igen at have siddet flot med i finalen på lørdagens etape. Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Annonce
Annonce
Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

112

105 taget i fartkontroller

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Annonce
Annonce
Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

112

Klip og bøder på Vestlolland

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse