Annonce
Sport

Brøndby slår FCM og spiller sig ind i guldkampen igen

Brøndbys angriber Mikael Uhre scorede til 1-1 i superligakampen hjemme mod FC Midtjylland på Brøndby Stadion. Brøndby endte med at vinde kampen 3-1. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Med en spiller i overtal lykkedes det Brøndby at besejre FC Midtjylland 3-1 i Superligaens mesterskabsspil.

I en direkte guldduel vandt Brøndby søndag aften 3-1 hjemme over FC Midtjylland i Superligaens mesterskabsspil.

Det er et resultat, som skaber stor spænding i kampen om det danske mesterskab.

FCM, ligaens førerhold, har nu kun et forspring på et enkelt point ned til netop Brøndby på andenpladsen med tre spillerunder tilbage af sæsonen.

Brøndby udnyttede at være en mand i overtal i mere end en halvleg på grund af et rødt kort til FCM i slutningen af første halvleg.

Det taktiske slag blev vundet af Brøndbys cheftræner, Niels Frederiksen, som skiftede offensivt ind og jagtede sejren i anden halvleg.

Mod slutningen af første halvleg opstod flere dramatiske situationer, som var med til at afgøre kampen.

FCM blev tilkendt et straffespark efter VAR-tjek. Brøndbys midtbanespiller Morten Frendrup tog armen til hjælp i feltet og verfede bolden væk for snuden af FCM-angriberen Sory Kaba.

Mens dommer Peter Kjærsgaard var ude at kigge på en skærm, gjaldede det fra størstedelen af de 8158 tilskuere: "Vi vil have VAR ud af fodbold".

Alexander Scholz tog sig af straffesparket, som Brøndby-keeper Marvin Schwäbe havde en hånd på, men ikke kunne forhindre i at gå i mål.

Så stod der 1-0 til FCM efter 32 minutter, og guldkampen ville reelt være afgjort ved sådan en slutstilling.

Brøndby pressede på for en hurtig udligning og fik den blot fem minutter senere, da Mikael Uhre viste sig som den målsøgende angriber, han er.

Backen Kevin Mensah ramte stolpen med et fladt spark, og Uhre stod klar til at sende riposten i nettet til 1-1.

Uhre havde lidt tidligere brændt en stor chance ved at skyde over mål, så på den måde fik han gjort skaden god igen.

Minuttet efter gik det igen galt for FCM, da backen Paulinho stemplede Frendrup på benet og modtog et rødt kort.

Nu lugtede Brøndby for alvor blod i jagten på klubbens første mesterskab siden 2005.

FCM bød ikke på ret meget mere i offensiven i resten af kampen.

Pione Sisto, der havde skudt to gange i sidenettet i første halvleg, blev pillet ud i pausen. Det samme gjorde en anonym Anders Dreyer.

Ind i stedet kom forsvarsspillerne Daniel Høegh og Dion Cools. FCM-træner Brian Priske ville forsvare det ene point hjem.

Men den defensive FCM-mission lykkedes ikke.

Brøndby havde godt nok svært ved at nedbryde FCM's defensiv til at begynde med, men hjemmeholdet blev råbt og skreget frem af sit krævende hjemmepublikum.

Det udmøntede sig i en 2-1-scoring af Brøndbys angriber Simon Hedlund efter 70 minutter. Oplægget kom fra Jesper Lindstrøm.

Efter 83 minutter var den gal igen i FCM-forsvaret, og Brøndbys indskiftede angriber Andrija Pavlovic gjorde det til slutresultatet 3-1.

Med sejren satte Brøndby en stopper for en stime af FCM-sejre i de indbyrdes kampe. Alene i denne sæson havde FCM vundet tre gange over Brøndby.

Brøndby var uden sejr over FCM i de foregående syv indbyrdes kampe. Det var Brøndbys første sejr over FCM siden maj 2019.

  • 3F Superliga: BIF - FCM
    Brøndbys angriber Mikael Uhre scorede til 1-1 i superligakampen hjemme mod FC Midtjylland på Brøndby Stadion. Brøndby endte med at vinde kampen 3-1. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Annonce
Annonce
Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster