cookie-og-privatlivspolitik
Mikael Uhre bliver hyldet, efter at han igen blev matchvinder for Brøndby.
Mikael Uhre bliver hyldet, efter at han igen blev matchvinder for Brøndby.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Sport

Brøndby-træner håber at holde på Uhre: CV er ikke dum

Niels Frederiksen håber at have Mikael Uhre sæsonen ud, og det er Brøndby-ledelsen klar over.




28. november 2021 kl. 20:08 Af Ritzau

Med sin 11. sæsonscoring slog Brøndbys og Superligaens topscorer, Mikael Uhre, søndag nok en gang fast, at han er voldsomt vigtig for Brøndby.

1-0-scoringen mod Randers sikrede tre point i det, der kan have været Uhres sidste superligakamp for Brøndby, da 17. runde var efterårets sidste i ligaen.

Uhre er et oplagt salgsemne i vinterens transfervindue, da han har godt et år tilbage af sin kontrakt, og B.T. har da også tidligere berettet, at der arbejdes på et salg.

Men står det til cheftræner Niels Frederiksen, så bliver Uhre sæsonen ud.

Den holdning er dog ikke nødvendig at udpensle over for fodbolddirektør Carsten V. Jensen, der træffer beslutningerne.

Annonce

- Jeg behøver ikke sige noget, for 'CV' er ikke dum. Han ved godt, at jeg synes, at Uhre er en vigtig spiller. Han er vores topscorer og scorer en meget stor andel af vores mål.

- Jeg håber jo på, at han bliver sæsonen ud, men det er ikke noget, jeg styrer, siger Niels Frederiksen om Uhre, der har bidraget med 11 af Brøndbys 25 mål.

Træneren har dog også bemærket, at Uhre har luftet ambitioner om et klubskifte, og det skal Brøndby også have respekt for.

- Hvis han skal sælges, så er det, hvad han skal, og så må vi løse det. Vi har en spiller, der har gjort det godt, og som har mod på at prøve noget andet, hvis det rette tilbud kommer. Det skal vi også kigge på. Vi skal ikke bare holde på spillerne.

Mikael Uhre har i den kommende periode slet ikke tænkt sig at bruge tid på at tænke på et klubskifte. Den 27-årige angriber skal nemlig være far den 29. december.

Annonce

- For at være helt ærligt, tænker jeg mere på, at julepausen byder på, at jeg skal være far. Det betyder sindssygt meget for mig, at jeg kan logge lidt ud og fokusere på det i den næste tid, og så må vi se.

Mens Superligaen går på vinterpause efter denne runde, har Brøndby fortsat tre kampe på programmet. To pokalkvartfinaler mod FC Midtjylland og en Europa League-kamp.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: PER HØYEM

Vindmøller og Power-to-x anlæg 14. januar 2022 kl. 00.23

AF: PER HØYEM

Leo Christensen og Vindmøller 09. januar 2022 kl. 11.48

AF: PER THOMSEN

Aotocampere Stubbekøbing 23. december 2021 kl. 18.41

AF: PER HØYEM

Power-to-x- anlæg og Vindmøller 23. december 2021 kl. 15.16

AF: PER HØYEM

Tine Vinther Clausen 21. december 2021 kl. 19.39

AF: MARIA SCHOUW NIELSEN

Specialskolen Lolland - er… 18. december 2021 kl. 19.56

Annonce

ANNONCE