Annonce
Sport

Bundhold chokerer Real Madrid på Bernabeu

Casemiro headede Real Madrid på 1-0 søndag eftermiddag i hjemmekampen mod Girona. Foto: Susana Vera/Reuters

Real Madrid førte 1-0 ved pausen, men måtte alligevel gå fra hjemmebanen med et 1-2-nederlag til Girona.

Real Madrid må formentlig kigge langt efter det spanske fodboldmesterskab i denne sæson.

Søndag forsømte hovedstadsklubben at hale ind på FC Barcelona, da Real Madrid på eget græs tabte til formsvage Girona med 1-2.

Realtræner Santiago Solari må undre sig over, hvorfor holdets stime på fem ligasejre i træk fik en ende mod et hold, der ellers ikke havde vundet en ligakamp siden 25. november sidste år.

Real Madrid var i fuld kontrol og førte 1-0 ved pausen efter et kraftfuldt hovedstødsmål af Casemiro, men på trods af et vedvarende pres, blev føringen aldrig udbygget.

Girona lignede ikke et hold, der var i stand til at bryde holdets kedelige periode, men med lidt hjælp fra Sergio Ramos kom det undertippede udehold tilbage i kampen. Ramos blokerede en bold med hånden, og gæsterne blev tilkendt straffespark.

Det udnyttede Christian Stuani til at bringe balance i målregnskabet efter en time.

Ti minutter senere kunne den lille medrejsende delegation af Girona-fans i det hjørne så bryde ud i uventet ekstase, da angriberen Portu var først over en returbold og bragte Girona foran.

Real Madrid blæste til fuldt angreb, men selv om der blev lagt et tungt pres rundt om Gironas mål, holdt gæsterne stand.

Det frustrerede Sergio Ramos så meget, at han i kampens sidste ordinære minut fik gult kort nummer to, da han ramte en modstander i hovedet med sin fod.

På trods af det numeriske undertal nåede målmand Thibaut Courtois at være tæt på en udligning. Real Madrid-målmanden var gået med frem, men måtte se sit hovedstød gå lige forbi mål.

Real Madrid er med nederlaget ni point efter Barcelona på førstepladsen, mens der er to point op til Atlético Madrid på andenpladsen. Girona kravler fra 17.-15-pladsen i Primera Division.

Også Sevilla tabte terræn i toppen af rækken. Holdet blamerede sig ved at tabe med 0-3 på udebane til bundholdet Villarreal. Sevilla ligger på fjerdepladsen uden udsigt til at kunne klatre frem.

Hos Sevilla blev landsholdsanfører Simon Kjær skiftet ud efter 53 minutters spil.

  • La Liga Santander - Real Madrid v Girona
    Casemiro headede Real Madrid på 1-0 søndag eftermiddag i hjemmekampen mod Girona. Foto: Susana Vera/Reuters
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken