Annonce
Sport

CL-lodtrækning giver spansk derbybrag i semifinalen

Real Madrid med Cristiano Ronaldo som stjernen møder Atlético Madrid i semifinalen i Champions League. Fredagens lodtrækning parrede Juventus og Monaco i den anden semifinale. Foto: /ritzau/AP/Francisco Seco

Real Madrid og Atlético Madrid mødes i semifinalen i årets Champions League. De to mødtes i finalen i 2016.

De spanske giganter Atlético Madrid og Real Madrid brager sammen i den ene semifinale i fodboldens Champions League. Juventus møder Monaco i den anden.

Det står klart efter fredagens lodtrækning i Nyon.

Dermed er der lagt op til revanchemulighed for Atlético Madrid, som sidste år tabte finalen til Real Madrid efter straffesparkskonkurrence.

Diego Simeones Atlético-tropper er givetvis sultne efter hævn, men omvendt vil et kig i de seneste års Champions League-historie måske også fremkalde lidt ængstelighed.

Holdet var i finalen i både 2014 og 2016, men begge gange endte det med nederlag til rivalerne fra Real Madrid. I 2015 vandt Real Madrid samlet 1-0 over Atlético Madrid i kvartfinalen.

Real Madrid blev trukket op af bowlen først af finaleambassadøren Ian Rush og får hjemmebane i det første af de to opgør.

I den anden semifinale får årets positive overraskelse fra Monaco fornøjelsen af Juventus. Franskmændene får hjemmebane i første opgør.

Juventus imponerende stort i kvartfinalen ved at slå FC Barcelona med 3-0 samlet, men Monaco har vist sig at have en ekstremt farlig offensiv.

Holdet fra fyrstedømmet slog i ottendedelsfinalen Manchester City på reglen om udebanemål efter samlet 6-6, mens man i kvartfinalen dukkede Borussia Dortmund med 6-3 over to kampe.

Real Madrid er forsvarende mester og kan blive den første klub i Champions Leagues-historie, som genvinder titlen, hvis det lykkes den spanske klub at gå hele vejen.

Det er syvende år i træk, at Real Madrid når frem til semifinalen, og pokalskabet rummer i forvejen 11 triumfer fra Europas fineste klubturnering.

Finalen spilles på Millennium Stadium i Cardiff, Wales, 3. juni og vil altså mindst have ét spansk hold som deltager.

Det har der også været i de seneste tre sæsoner, hvor Real Madrid har vundet to titler og Barcelona en enkelt.

Real Madrid og Atlético Madrid mødes 2. maj på Bernabeu, mens der er returkamp på Vicente Calderon 10. maj.

Monaco tager imod Juventus 3. maj, mens italienerne byder op til dans i Torino 9. maj.

  • Spain Soccer Champions League
    Real Madrid med Cristiano Ronaldo som stjernen møder Atlético Madrid i semifinalen i Champions League. Fredagens lodtrækning parrede Juventus og Monaco i den anden semifinale. Foto: /ritzau/AP/Francisco Seco
Annonce
Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem