Annonce
Sport

Chelsea sender Liverpool ud i mørket igen

Chelsea har stadig ikke tabt, siden Thomas Tuchel blev ansat som cheftræner i slutningen af januar. Foto: Phil Noble/Ritzau Scanpix

Mason Mount sørgede for en sejr til Chelsea, da London-holdet torsdag gæstede kriseramte Liverpool.

Liverpools problemer på eget græs fortsatte torsdag.

Her var Thomas Tuchels Chelsea-mandskab på besøg i Premier League, og hovedstadsklubben kunne rejse fra Liverpool med en 1-0-sejr i bagagen.

Mason Mount stod for kampens ene mål kort før pausen.

Dermed stoppede han Liverpools jagt på bedre tider for en stund. De forsvarende mestre kom ellers lørdag tilbage på vinderkurs efter fire nederlag i træk i Premier League, da bundproppen Sheffield United blev nedlagt.

Med nederlaget torsdag har Jürgen Klopp og co. nu ikke vundet på Anfield i to en halv måned. Den seneste sejr kom 16. december mod Tottenham.

Sejren sender Chelsea op på 47 point på fjerdepladsen. Det er fire mere, end Liverpool har på syvendepladsen.

Chelseas sejr kom især på baggrund af en stærk første halvleg. Liverpool blev presset og var på hælene. Især Timo Werner havde hjemmeholdet svært ved at holde styr på.

Efter flere chancer så det ud til, at tredje gang skulle være lykkens gang for den tyske angriber.

Heldigvis for Liverpool er Werner ikke på sit skarpeste for tiden, og da han på sin tredje store mulighed faktisk fik bolden i nettet, blev scoringen annulleret for offside efter et VAR-tjek.

I stedet gjorde Mason Mount det, Werner ikke kunne, da han et par minutter før pausen skød Chelsea i front.

Den unge englænder modtog bolden i venstre side, trak ind i banen og sendte bolden over i det lange hjørne og forbi Alisson med en millimeterpræcis afslutning.

Liverpool kom bedre ud fra turen i omklædningsrummet, men da der efter cirka et kvarter stadig ikke var kommet en udligning, rystede Jürgen Klopp posen.

Det unge midtbanetalent Curtis Jones kom ud til fordel for Diogo Jota, mens Alex Oxlade-Chamberlain blev sendt på banen i stedet for Mohamed Salah.

En beslutning, der tydeligvis ikke behagede egypteren.

Udskiftningerne endte da heller ikke med at give afkast. Liverpool kunne ikke finde vej igennem Andreas Christensen og danskerens kolleger i det kompakte Chelsea-forsvar.

  • Britain Soccer Premier League
    Chelsea har stadig ikke tabt, siden Thomas Tuchel blev ansat som cheftræner i slutningen af januar. Foto: Phil Noble/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Sport

Claus Jensen: Vi skal lære af de her perioder

Annonce
Annonce
Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget