Annonce
Sport

Dansk OL-sølvvinder: Min mor render nok forvirret rundt

Jesper Hansen vandt mandag OL-sølv i skeetskydning i Tokyo. Foto: Mast Irham/Ritzau Scanpix

Jesper Hansen håber, at han med sin sølvmedalje har leveret startskuddet til dansk medaljeregn i Tokyo.

Skeetskytten Jesper Hansen vandt mandag Danmarks første medalje ved OL i Tokyo.

Det skete, da den 40-årige dansker på konkurrencens andendag kæmpede sig op fra 19.-pladsen til en finaleplads, hvor han sluttede lige bag amerikaneren Vincent Hancock.

- Det er fantastisk, og jeg håber, at jeg sætter skub i det hele for det danske hold.

- Jeg håber, at jeg har leveret startskuddet til, at vi vinder så mange medaljer til det her OL, at det bliver helt uhyggeligt, siger Jesper Hansen.

Det er tredje gang, at han er med til OL. For fem år siden i Rio endte han på en femteplads, og dengang mente selv, at han havde fortjent mere. Nu kom medaljen endelig.

- Jeg forestiller mig, at min mor render rundt i stuen og ikke aner, hvor hun er henne, og min far tænker: "hold nu kæft, den knægt der", lyder det fra Jesper Hansen.

Den første danske medaljevinder i Tokyo missede 3 af 75 skud søndag, og det koster dyrt i sport, hvor man helst skal ramme plet hver gang for at holde sig med helt fremme. Med hans egne ord var det ikke sjovt.

Hansen lod sig dog ikke gå på af modgangen, og da han stod op mandag morgen, troede han på sin medaljechance.

- Jeg vidste, at der var muligheder. Den sidste måned har været voldsom. Jeg har skudt rigtig godt og nedlagt alt, jeg har skudt efter, så jeg vidste, at jeg var, hvor jeg skulle være, siger Jesper Hansen.

Da den sidste del af den indledende skydning gik i gang tidligt på mandagen, ramte han samtlige 50 lerduer.

- Det gav jo så en omskydning, og så fik jeg den sidste plads i finalen, og så måtte jeg jo gøre noget, når jeg var nået dertil, siger han og gnægger lidt for sig selv.

Da han for fem år siden deltog ved OL i Rio, nåede Jesper Hansen også i omskydning, men endte på en femteplads. Oplevelsen fra dengang fik ham til at træne ekstra meget på at forbedre sig, når det hele spidser til.

- Jeg har lært lidt af mine fejl i Rio med en lang omskydning om at komme ind i finalen. Det gjorde forskellen i dag, siger sølvvinderen, der melder sig klar til at kæmpe i Paris igen om tre år.

Ligesom efter legene i Rio kræver det dog først en snak med bankdamen, der skal sige okay. At være skeetskytte på topplan er nemlig ikke nogen fritidsbeskæftigelse.

- At vinde sådan en sølvmedalje kræver, at man tænker skydning døgnets 24 timer, i hvert fald ni måneder om året. Alt er så professionelt nu, at det er enten eller, siger han.

Senere på mandagen bliver han fejret på det danske OL-hotel i Tokyo, men allerede tirsdag går turen hjem til Danmark.

  • Olympic Games 2020 Shooting
    Jesper Hansen vandt mandag OL-sølv i skeetskydning i Tokyo. Foto: Mast Irham/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd