cookie-og-privatlivspolitik
Rasmus Højgaard er i blændende form for tiden. (Arkivfoto).
Rasmus Højgaard er i blændende form for tiden. (Arkivfoto).
Foto: Mike Egerton/Ritzau Scanpix

Sport

Dansk golfkomet får stærk åbning i England

Rasmus Højgaard har skabt fundamentet for den tredje topplacering i træk på European Tour.




06. august 2020 kl. 14:29 Af Ritzau

Annonce

Golfkometen Rasmus Højgaard fortsætter sit imponerende spil på European Tour efter coronapausen.

Den 19-årige dansker indledte torsdag turneringen English Championship med en åbningsrunde i 65 slag - seks under banens par - hvilket placerer ham i toppen af feltet på en delt ottendeplads.

Den deler Højgaard blandt andre med landsmanden Martin Simonsen, der altså også gik de første 18 huller i seks slag under par.

I forrige uge blev Rasmus Højgaard nummer to i British Masters, og i sidste uge nappede den danske teenager en sjetteplads i Hero Open.

Højgaard har dermed skabt et godt fundament for at hente endnu en topplacering til samlingen.

To slag adskiller ham og Martin Simonsen fra den førende nordirer Cormac Sharvin.

Også den mere erfarne Thorbjørn Olesen har fået en fin indledning på denne uges turnering på European Tour. Olesen gik en åbningsrunde i 66 slag - fem under banens par. Det rækker til en delt 20.-plads.

Thorbjørn Olesen gjorde i sidste uge comeback på European Tour efter mere end et års suspendering.

Rasmus Højgaards tvillingbror, Nicolai, er også med i English Championship og ligger på en delt 34.-plads, fire slag under par.

Joachim B. Hansen, Søren Kjeldsen og Benjamin Poke er alle to slag under par på en delt 70.-plads. Sidst, men ikke mindst, er Thomas Bjørn et enkelt slag under par. Han deler 92.-pladsen med adskillige andre.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Kampen om velfærden 20. september 2020 kl. 21.39

AF: MARTIN WOUTERS

er dette rigtigt at man vil… 18. september 2020 kl. 17.07

AF: MARTIN WOUTERS

lindholm ghetto 18. september 2020 kl. 17.00

AF: MARTIN WOUTERS

storstrøms bro 17. september 2020 kl. 13.57

AF: HENNING ABILDGAARD

Hastværk med… 15. september 2020 kl. 21.07

AF: JOHN WENNERWALD

Det skal være nemt at være syg 13. september 2020 kl. 22.19

Annonce