cookie-og-privatlivspolitik
Simone Böhme er i gang med sin femte sæson i den ungarske håndboldliga.
Simone Böhme er i gang med sin femte sæson i den ungarske håndboldliga.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Sport

Dansk håndbolds Ungarn-ekspert bøvler med umuligt sprog

Simone Böhme kender alt til ungarsk håndbold. Det kniber til gengæld mere med at lære de lokale gloser.




07. december 2021 kl. 14:32 Af Ritzau

Skal man udpege én på det danske håndboldlandshold, der i særlig grad kender til onsdagens VM-modstander, Ungarn, er Simone Böhme det oplagte ekspertvalg.

Fløjspilleren er i gang med sin femte sæson i den ungarske liga, hvor hun spiller for Siofok, en klassisk turistby på Balatonsøens bred.

- Om vinteren er det en død spøgelsesby. Men om sommeren er den meget populær. Der kommer mange turister, fordi byen ligger lige ved søen, siger Simone Böhme.

Hun spillede for Randers, Silkeborg-Voel og Viborg, inden hun i 2017 rejste til Ungarn efter et kort intermezzo i rumænske CSM Bukarest.

Siofok er et midterhold i den stærke liga, der år efter år bliver domineret af to europæiske topklubber, Ferencvaros og Györ.

Annonce

- Jeg fået mange tætte relationer. Det er en hård liga med rigtig mange gode spillere, og det er et fedt sted at være. Jeg kan godt lide udfordringer, og det kan man få i Ungarn, siger Simone Böhme.

En udfordring er i hvert fald det ungarske sprog, der fremstår som det rene volapyk for alle andre end ungarerne selv.

Men efter fire et halvt år i landet er den danske fløjspiller trods alt begyndt at kunne kommunikere lidt med lokalbefolkningen.

- Jeg forstår vel 70 procent og er begyndt i skole en gang om ugen. Jeg kan bestille en kop kaffe eller stille et simpelt spørgsmål. Der kan jeg godt være med, siger Simone Böhme.

Ungarsk er berygtet som et af de sværeste sprog at lære. Og det kan hun bekræfte.

Annonce

- Det er fuldstændig vanvittigt. Jeg har aldrig nogensinde set noget lignende. Det er et sprog, der overhovedet ikke minder om noget som helst andet, og det er derfor, det er så svært at lære.

- Det er en sprogstamme helt for sig selv. Jeg har prøvet at lære det, men har nogle gange tænkt, at det umuligt at lære 100 procent. Heldigvis taler vi primært engelsk i klubben, forklarer Böhme.

Ungarn bliver det danske landsholds første modstander i mellemrunden ved VM. Kampen spilles onsdag klokken 20.30.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: PER HØYEM

Vindmøller og Power-to-x anlæg 14. januar 2022 kl. 00.23

AF: PER HØYEM

Leo Christensen og Vindmøller 09. januar 2022 kl. 11.48

AF: PER THOMSEN

Aotocampere Stubbekøbing 23. december 2021 kl. 18.41

AF: PER HØYEM

Power-to-x- anlæg og Vindmøller 23. december 2021 kl. 15.16

AF: PER HØYEM

Tine Vinther Clausen 21. december 2021 kl. 19.39

AF: MARIA SCHOUW NIELSEN

Specialskolen Lolland - er… 18. december 2021 kl. 19.56

Annonce

ANNONCE