cookie-og-privatlivspolitik
Simon Møss spillede en stor EM-turnering., Her jubler lollikken sammen med glade holdkammerater.

2

Billeder

Simon Møss spillede en stor EM-turnering., Her jubler lollikken sammen med glade holdkammerater.
Foto: EHF

Sport

Dansk triumf på stranden

Rødby-dreng var med, da det mandlige danske beachhåndbold-landshold genvandt EM-titlen




19. juli 2021 kl. 11:10 Af Torben Mølgaard

VARNA - Det er helt vildt. Vi har været så suveræne og vinder helt fortjent EM-guldet.

Sådan lyder det glædesstrålende fra Rødby-drengen Simon Møss i telefonen fra den bulgarske badeby Varna, hvor Danmark sent søndag eftermiddag genvandt EM-titlen i beachhåndbold for mænd.

Simon Møss må råbe højt for at overdøve sine glade holdkammerater, der et par timer efter finalesejren åbenlyst allerede har taget fat på guldfesten med bægerklang akkompagneret af højt musik.

Det danske landshold har god grund til at fejre EM-triumfen, for de har været aldeles overlegne gennem hele stævnet og vundet samtlige ti kampe - og undervejs kun afgivet to sæt.

Rødby HK er repræsenteret med tre spillere i 12-mandstruppen på guldholdet. Udover Simon Møss drejer det sig om Jeppe Villumsen og Mathias Thomsen.

Annonce

Derudover har brødrene Martin og Ronnie Vilstrup samt Jonas Corneliussen en fortid i Team Sydhavsøerne.

Modstanderen i finalen var det stærke kroatiske hold, som også har været en af favoritterne til at tage EM-guldet. Begge hold spillede flot beach handball, men Simon Møss og co. kørte sejren hjem med cifrene 25-20 og 28-20 på flot angrebsspil og et koncentreret forsvar, der gav keeperne gode betingelser.

Nikolaj Mogensen blev dansk topscorer i finalen med hele 24 point efterfulgt af Simon Møss med 11 og Martin Vilstrup med otte point.

Danmark var kommet i finalen via en 2-1-sejr over Rusland i en spændende semifinaledyst med cifrene 16-18, 19-16, 8-6.

Nikolaj Mogensen var også her dansk topscorer med 13 point efterfulgt af Simon Møss med 10, Jonas Corneliussen med otte og Martin Vilstrup med seks point.

Annonce

I lørdagens semifinale vandt det danske mandskab 2-1 i sæt mod Rusland, der tog bronzemedaljerne.

Det danske kvindelandshold var ligeledes i finalen, men det lykkedes ikke at genvinde mesterskabet. Tyskland vandt finalen 2-0 i sæt.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

10 år siden 26. juli 2021 kl. 08.40

AF: JOHN WENNERWALD

Nye tider 18. juli 2021 kl. 23.19

AF: JOHN WENNERWALD

Spærretid nej tak 12. juli 2021 kl. 11.16

AF: JOHN WENNERWALD

Spærretid nej tak 12. juli 2021 kl. 11.16

AF: BØJE HANSEN

Til Leif Jensen, Følfodvej… 10. juli 2021 kl. 09.34

AF: JOHN WENNERWALD

# Me too 04. juli 2021 kl. 22.34

Annonce

ANNONCE