Annonce
Sport

Danske håndboldherrer pligtsejrer over Færøerne

Magnus Bramming var en af de spillere, der på grund af kampens manglende betydning fik godt med spilletid mod Færøerne søndag. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Færøerne blev besejret 31-24, da Danmark spillede sin sidste kamp i kvalifikationen til EM i januar 2020.

Der var aldrig tvivl om udfaldet, da de danske håndboldherrer søndag tog imod Færøerne i den sjette og sidste kamp i EM-kvalifikationen.

Danskerne var allerede inden kampen sikre på at komme med til europamesterskaberne i januar, men cementerede førstepladsen i gruppen med en sikker sejr på 31-24 over øboerne fra Nordatlanten.

Færingerne må derimod se EM-slutrunden på fjernsyn efter at være sluttet sidst i gruppen med et enkelt point i seks kampe. Danskerne sluttede med ti point.

Der var allerede god stemning i Gigantium i Aalborg inden søndagens kamp. Her blev Rasmus Lauge af sine kolleger i Håndbold Spiller Foreningen kåret som årets mandlige håndboldspiller i 2018.

På grund af kampens manglende betydning var der blevet plads til flere af de sædvanlige reserver på det danske landshold, mens to af de største stjerner - Niklas Landin og Mikkel Hansen - havde fået lov til at gå tidligt på sommerferie.

Landstræner Nikolaj Jacobsen havde dog alligevel et ganske slagkraftigt hold med sig.

Johan Hansen, der er født og opvokset på Færøerne, men stiller op for Danmark, åbnede scoringen mod sine landsmænd, og danskerne så sig ikke tilbage, selv om der undervejs var lidt slinger i valsen.

Færingerne havde svært ved at holde trit med de danske verdensmestre, der efter et kvarter var foran 10-5. Blandt andet efter et par mål af Lasse Andersson, der på grund af flere alvorlige skader ikke havde scoret på landsholdet i næsten to og et halvt år.

Lidt efter var Danmark foran med syv, men færingerne formåede efter en god periode at bringe forskellen ned på fire mål, hvilket udløste en dansk timeout.

Her fik Nikolaj Jacobsen uddelt en mindre skideballe til sine spillere, der ifølge landstræneren spillede for sløset og lod Færøerne trække tempoet ud af kampen.

Opsangen hjalp ikke rigtig. Ved pausen var der stadig fire mål mellem de to hold ved stillingen 17-13 i dansk favør.

I anden halvleg lykkedes det Danmark at trække fra igen. Koncentrationsniveauet var blevet løftet, og de tekniske fejl var færre, og forsvaret blev mere solidt.

Efter ti minutter stod der 22-16, og det var efterhånden svært at se andre udfald end en komfortabel dansk sejr.

Det endte det da også med, selv om danskerne aldrig for alvor skruede bissen på.

  • Danmark - Færøerne , EM kvalifikation herrehåndbold
    Magnus Bramming var en af de spillere, der på grund af kampens manglende betydning fik godt med spilletid mod Færøerne søndag. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem