Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
Patrick Vieira er blevet fyret som træner for Nice. Den tidligere verdensmester fik to et halvt år på posten.
Fodboldlandsholdsspilleren Kasper Dolberg skal have ny træner.
Hans klub, OGC Nice, har fyret cheftræner Patrick Vieira efter en sløj stime på fem nederlag i træk.
- I en samtale efter et møde i går aftes (torsdag, red.) har Nice-bestyrelsen informeret Patrick Vieira om sin beslutning om at afbryde samarbejdet, lyder det i en pressemeddelelse fra klubben.
Den tidligere verdensmester og Arsenal-stjerne blev ansat i sommeren 2018, og det blev altså til to et halvt år i spidsen for den sydfranske klub.
- Patrick Vieira har lagt hele sit hjerte og al sin professionalisme i sin tjeneste for OGC Nice i de 30 måneder, som det fælles eventyr har varet, skriver klubben.
Nice sluttede som nummer syv og fem i den franske liga under Vieiras ledelse.
Trods store investeringer i spillertruppen ser fremgangen dog ud til at være stoppet. Nice har kun vundet fem af 11 ligakampe i denne sæson og er placeret midt i rækken.
Samtidig har holdet gjort en dårlig figur i Europa League med fire nederlag i fem kampe.
Fyringen af Vieira kommer dagen efter et 2-3-nederlag til Bayer Leverkusen, der var holdets femte dukkert på stribe.
Det bliver den hidtidige assistenttræner, Adrian Ursea, der overtager posten som hovedansvarlig, oplyser klubben.
KOMMENTARER