cookie-og-privatlivspolitik
Andenpladsen gør ondt på Dortmund-spillerne.
Andenpladsen gør ondt på Dortmund-spillerne.
Foto: Thilo Schmuelgen/Reuters

Sport

Dortmund-bosser godkender sæson efter tabt mesterskab

Dortmunds fremtid tegner lyst, siger flere af klubbens ledere efter andenpladsen i Bundesligaen.




19. maj 2019 kl. 09:38 Af /ritzau/

Annonce

Ledelsen i bundesligaklubben Borussia Dortmund godkender sæsonen, selv om klubben forpassede en god mulighed for at bryde Bayern Münchens mesterskabsdominans.

2. februar havde Dortmund syv point ned til rivalen, men gennem et mindre vellykket forår gled mesterskabet klubben af hænde.

Dortmunds administrerende direktør, Hans-Joachim Watzke, ser alligevel lyst på, at klubben indtil lørdagens sidste spillerunde havde muligheden for at løbe med guldet.

- Vi skulle bare have vundet en kamp mere i løbet af sæsonen, så havde vi været mestre. Men det her er kun starten på vores udvikling, for alle kan se, hvor meget potentiale det her hold har.

- Vi vil gøre alt for, at vi også kan følge med Bayern i de kommende år, siger direktøren ifølge AFP.

Lørdag vandt Dortmund med 2-0 ude over Borussia Mönchengladbach, men sejren var ikke meget værd, da Bayern München på eget græs sikrede mesterskabet med en knusende 5-1-sejr over Eintracht Frankfurt.

Dortmund hentede 76 point i 34 kampe, og det er mere end godkendt, mener klubbens cheftræner, Lucien Favre.

- Det har været en meget god sæson med mange spændende kampe. Vi lukkede nogle unødvendige mål ind undervejs, og det har vist sig at koste dyrt, selv om vi kunne vinde mesterskabet helt til det sidste, siger cheftræneren.

Sportsdirektør Michael Zorc er også glad for de præstationer, han har set fra et ungt Dortmund-hold med fremstormende talenter som Jadon Sancho, Dan-Axel Zagadou og Jacob Bruun Larsen.

- Vi har spillet en meget god sæson, og vi har opnået tredjeflest point i klubbens historie. Vi har spillet på et meget højt niveau i lang tid, og vi gjorde det godt i Champions League.

- Vi skal bruge sæsonen som motivation til også at angribe i de kommende år, siger sportsdirektøren ifølge klubbens hjemmeside.

Anfører Marco Reus medgiver, at Bayern München fortjent vandt mesterskabet.

- Vi følte virkelig, at vi kunne have vundet titlen, men i sidste ende fortjente Bayern den. De var en smule bedre, fordi de havde mere erfaring og viste en anden mentalitet på banen, siger Reus.

Dortmund vandt senest mesterskabet i 2011/12-sæsonen. Siden har Bayern München vundet Bundesligaen hver sæson.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Ulovlighed efterfølges 16. juni 2019 kl. 21.49

AF: MARTIN WOUTERS

at lukke broen 15. juni 2019 kl. 15.15

AF: MARTIN WOUTERS

så bruge kommune igen… 11. juni 2019 kl. 12.05

AF: JOHN WENNERWALD

Nu skal der arbejdes 09. juni 2019 kl. 22.03

AF: MARTIN WOUTERS

18,5 mill. i minus KUN på… 05. juni 2019 kl. 13.49

AF: ERIK PFEIFFER DAMGAARD

Dansk Folkeparti og Radikale 03. juni 2019 kl. 20.21

Annonce