Annonce
Sport

EHF dumper Nykøbing F. Hallen

NFH's mange fans må fremover udenbys, hvis de vil følge holdet, når de spiller hjemmekampe i de europæiske klubturneringer. Power Arena kan ikke bruges længere. Foto: Anders Knudsen

Det er slut med internationale kampe i Power Arena.

NYKØBING Når NFH søndag aften løber på banen til EHF Cup-kampen mod SCM Craiova, er det sidste gang, der bliver spillet internationalt håndbold i Nykøbing, så længe der ikke står en ny og moderne hal til rådighed.

Den besked har NFH fået af det europæiske håndboldforbund, EHF, forud for kampen.

NFH havde ellers dispensation til at spille EHF Cup´en færdig i denne sæson i Power Arena i Nykøbing, hvis de ønskede det, men efter VM-slutrunden i januar, hvor spanske spillere blev ramt af en væltet LED-bandereklame, er der blevet strammet op med omgående virkning.

- Vi har fået at vide, at kampen i morgen er den absolut sidste i Nykøbing, og det står ikke til diskussion, fortæller sikkerhedsansvarlig og bestyrelsesmedlem i NFH, Martin Koch.

Stramme regler

I det 60 sider lange regelsæt fra EHF står der blandt andet, at reklamebander skal opstilles mindst en meter fra sidelinjen.

Det krav kan ikke opfyldes i Power Arena, og det er heller ikke et tema at spille kampen uden de elektriske LED-bander, da EHF forlanger, at deres eventuelle sponsorer skal kunne eksponeres, ligesom NFH's egne sponsorer også skal tilgodeses.

En sejr over Craiova sender NFH i kvartfinalen i EHF Cup' en.

En kvartfinale som i givet fald skal afvikles uden for Nykøbing, og da NFH med pokaltitlen er sikret europæisk håndbold også i den kommende sæson, ligger det allerede nu fast, at disse kampe heller ikke kan spilles i Power Arena i Nykøbing.

- Vi vil selvfølgelig gerne spille alle vores kampe i Nykøbing, men vi er nødt til at agere ud fra de regler og rammer, vi får fra EHF. Og der må vi bare konstatere, at Power Arena ikke opfylder de betingelser, der er for at spille europæiske kampe, siger kommerciel direktør i NFH, Kristian Jakobsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Politisk beslutning

Det får ham dog ikke til at banke på hos borgmester i Guldborgsund Kommune John Brædder, og forlange en ny hal, der lever op til nutidens standard.

- Det er en politisk beslutning, som vi ikke har nogen indflydelse på, men det skal da ikke være nogen hemmelighed, at vi godt kunne tænke os en større hal, hvor vi har mulighed for at udnytte det sportslige og kommercielle potentiale, som vi helt klart fornemmer er til stede, men som vi ikke er i stand til at udnytte på nuværende tidspunkt, fordi rammerne er begrænsede, siger han og fortsætter:

- Vi har ikke nået loftet endnu, men vi kan røre det, som han formulerer det.

- Og efter pokalsejren har vi mærket en stigende efterspørgsel for at blive en del af vores produkt, beretter Kristian Jakobsen.

Han understreger, at klubben indtil nu har været yderst tilfreds med samarbejdet med Nykøbing F. Hallen og Guldborgsund Kommune, og han er udmærket klar over, at den stemning en fyldt håndboldhal i Nykøbing på nuværende tidspunkt kan generere er helt unik og har skaffet mange points, men som han understreger:

- Tiden er nok bare løbet fra en hal med mere end 50 år på bagen.

Dermed tyder meget på, at NFH's europæiske kampe fremover skal afvikles i Arena Næstved, og hvis den er optaget er den nærmeste godkendte arena Brøndby-Hallen.

  • NFH's mange fans må fremover udenbys, hvis de vil følge holdet, når de spiller hjemmekampe i de europæiske klubturneringer. Power Arena kan ikke bruges længere. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Annonce
Annonce
112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Annonce
Annonce
Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen