cookie-og-privatlivspolitik
Særligt de unge er ikke imponerede over EM-sangen "Danmarks Dynamite" af Alphabeat. (Arkivfoto.)
Særligt de unge er ikke imponerede over EM-sangen "Danmarks Dynamite" af Alphabeat. (Arkivfoto.)
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Sport

EM-sangen deler vandene hos danskerne

31 procent har ikke hørt Alphabeats EM-sang, men blandt dem, der har lyttet, er der splittelse i vurderingen.




16. juni 2021 kl. 17:09 Af Ritzau

EM-sangen "Danmarks Dynamite" af Alphabeat og herrelandsholdet deler vandene i befolkningen.

18 procent af danskerne vurderer, at Danmarks EM-sang er god, mens lidt over hver femte synes, at den er dårlig.

Det viser en måling foretaget af Voxmeter for Ritzau.

Næsten hver tredje - 31 procent - har dog slet ikke hørt sangen.

Samtidig svarer 24 procent, at de hverken vurderer den som god eller dårlig.

Annonce

"Danmarks Dynamite" blev udgivet 4. juni, og også hos anmelderne var det med en blandet modtagelse.

Politiken kvitterede med fire ud af seks stjerner til sangen, som man bliver "rød og hvid i hele hovedet af".

Modsat gav Ekstra Bladets anmelder blot to ud af fire stjerner og beskrev nummeret som "et selvmål" og en "tabersang".

Forsanger Stine Bramsen fra Alphabeat har udtalt, at popgruppen er klar over, at det er svært at gøre alle glade med en fodboldsang.

- Man ved, at der kommer til at være en masse mennesker, der synes, den er megadårlig - lige meget hvor god den er. Det er jo skræmmende.

Annonce

- Men det er også det, der giver drivet. Og en bunden opgave, der havde noget adrenalin i sig, var lige præcis det, vi havde brug for, sagde hun til Ritzau Fokus, da sangen blev udgivet.

Sangen vinder dog større opbakning hos kvinder end mænd. 21 procent af kvinderne i målingen vurderer sangen som "god" eller "meget god", mens det blot er 14 procent hos mændene.

"Danmarks Dynamite" er heller ikke gået rent ind hos de unge danskere. Blandt respondenter mellem 18 og 34 år kalder 27 procent sangen for "dårlig" eller "meget dårlig".

Målingen er foretaget fra 11. juni til 16. juni med svar fra 1000 repræsentative respondenter.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Tilbage i trædemøllen 01. august 2021 kl. 23.41

AF: JOHN WENNERWALD

10 år siden 26. juli 2021 kl. 08.40

AF: JOHN WENNERWALD

Nye tider 18. juli 2021 kl. 23.19

AF: JOHN WENNERWALD

Spærretid nej tak 12. juli 2021 kl. 11.16

AF: JOHN WENNERWALD

Spærretid nej tak 12. juli 2021 kl. 11.16

AF: BØJE HANSEN

Til Leif Jensen, Følfodvej… 10. juli 2021 kl. 09.34

Annonce

ANNONCE