Annonce
Sport

Egeris: Vi er også pressede

Mikkel Andersen scorede NFC's enlige mål sidst man mødte Esbjerg i en kamp der sluttede uafgjort 1-1 i Nykøbing. I morgen mødes de to hold i Esbjerg. Foto: Ingrid Riis

Nykøbing FC kan sætte Esbjerg afgørende af i kampen om top-6.

NYKØBING En nøglekamp i forhold til at komme med blandt de seks bedste, der skal spille oprykningsspil, kan man vist roligt kalde Nykøbing FC's udekamp søndag eftermiddag på Blue Water Arena i Esbjerg.

Vestjyderne har fem point op til Nykøbing FC, der indtager der forjættede sjetteplads, så falstringerne kan med en sejr sætte de blåstribede fra fiskerbyen afgørende af med fem spillerunder tilbage efter det indbyrdes opgør.

Det kan esbjergenserne næppe tåle i deres selvforståelse af, hvor de hører til i hierarkiet i dansk fodbold, men forsvarsspiller Jacob Egeris, der forleden forlængede sin kontrakt med NFC for hele 2022, køber ikke, at Esbjerg er det hold med mest pres på skuldrene.

- Vi er også presset, for vi vil rigtig gerne i top-6. Det er en super vigtig kamp for os, hvor vi kan tage et rigtig stort skridt mod et stort mål, og det synes jeg, der er god mulighed for, med det spil vi leverer i øjeblikket, siger forsvarsspilleren, der glæder sig til kampen.

Definerende kampe

- Jeg er spændt på, om vi kan fortsætte de spillemæssige takter, vi har vist. De her to kampe vi har tilbage før jul (Esbjerg og på næste søndag Vendsyssel, red.) bliver meget definerende for, hvor vi står henne som hold, mener Jacob Egeris.

Helt så kategorisk vil cheftræner Claus Jensen ikke sætte det op.

- Vi kigger ikke så meget på stillingen endnu. Vores fokus er først og fremmest på, hvordan vi vinder over Esbjerg,

- Selvfølgelig er jeg bevist om, at det er en vigtig kamp, og jeg ved, vi kan slå et hul til dem i tabellen, men som jeg har sagt så mange tidligere, så handler det om den næste kamp, siger Claus Jensen, der har respekt for vestjyderne.

- De har været lidt ting igennem i starten af sæsonen, men har et meget talentfuld hold med dygtige indiviualister, siger Claus Jensen og henviser til den tumultariske sæsonåbning, hvor utilfredse spillerne røg ud af klubben i bundter, da klubben hentede tyske Peter Hyballa ind som træner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kaotisk tid i Esbjerg

Hans til tider hårdhændede træningsmetoder var bestemt ikke noget, der vandt indpas i spillertruppen, som præsterede langt under niveau.

Skaden var dog sket for den traditionsrige klub, der fyrede Hyballa efter en måneds tid, og i stedet blev Roland Vrabech hentet ind som træner, men chancen for en hurtig tilbagevenden til Superligaen er for længst forduftet.

Taber vestjyderne, der har vestlollikken Elias Sørensen i truppen, til NFC søndag, hedder det højest sandsynligt nedrykningsspil om at undgå degradering til 2. division for de tidligere danske mestre.

Alt det skal NFC selvfølgelig ikke bekymre sig om, lige nu i hvert fald, men det kræver en sejr på Blue Water Arena, hvor man faktisk har vundet en enkelt gang tidligere tilbage i 2017, da Lars Pleidrup, Mikkel Dahl og Søren Christensen scorede målene i sejren på 3-1, mens den nuværende Rubin Kazan-spiller og tidligere FC Midtjylland-profil Anders Dreyer scorede Esbjergs enlige mål ved den lejlighed.

NFC har hele truppen til rådighed til opgøret, der fløjtes op kl. 14:00 og kan følges direkte på Radio SydhavsØerne.

  • Mikkel Andersen scorede NFC's enlige mål sidst man mødte Esbjerg i en kamp der sluttede uafgjort 1-1 i Nykøbing. I morgen mødes de to hold i Esbjerg. Foto: Ingrid Riis
Annonce
Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Sport

Claus Jensen: Vi skal lære af de her perioder

Annonce
Annonce
Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Klip og bøder på Vestlolland

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Dronningen om sin gåtur på Falster: - Det var lidt usædvanligt

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

Guldborgsund

Her sker det: Dronningen indvier vandrerute på Falster

Lolland

Babydrabssagen: Nu er det op til nævningerne og dommerne

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget