cookie-og-privatlivspolitik
Simon Kjær tacklede Alexis Sanchez, da han pådrog sig en skade, som betød, at danskeren måtte gå fra banen.
Simon Kjær tacklede Alexis Sanchez, da han pådrog sig en skade, som betød, at danskeren måtte gå fra banen.
Foto: Matteo Bazzi/Ritzau Scanpix

Sport

Eriksen sender Inter i pokalsemifinale med frisparksperle

Christian Eriksen blev den store helt for Inter mod Milan, der måtte se Simon Kjær udgå med en skade.




26. januar 2021 kl. 22:52 Af Ritzau

Annonce

Det er ikke meget spilletid, Christian Eriksen får i Inter.

Tirsdag startede han igen på bænken, da holdet mødte lokalrivalerne fra Milan i den italienske pokalturnering, Coppa Italia. Inter-træner Antonio Conte sendte dog danskeren på banen med få minutter tilbage af den ordinære spilletid, og det var en god beslutning.

For Eriksen endte med at sende Inter videre, da han dybt inde i kampens overtid sikrede sit hold en 2-1-sejr ved at sende bolden i mål direkte på frispark.

Inter er dermed videre til semifinalen i Coppa Italia, hvor vinderen af onsdagens opgør mellem Juventus og Spal venter.

Mens Christian Eriksen altså endte som den store helt, blev det en ærgerlig dag for Simon Kjær.

Annonce

Den danske landsholdskaptajn måtte således for anden gang på små to måneder forlade en Milan-kamp før tid.

Kjær var som altid med fra start for Milan, men blev skiftet ud allerede efter 20 minutter efter at have pådraget sig, hvad der umiddelbart lignede en muskelskade i forbindelse med en tackling på Alexis Sánchez.

Sidste gang, Kjær udgik med en skade, var i starten af december mod Celtic i Europa League. Han missede derefter de efterfølgende seks kampe.

Milan havde desuden den kun 18 år gamle danske målmand Andreas Jungdal på bænken. Christian Eriksen sad også på bænken for Inter, men blev skiftet ind med få minutter tilbage af den ordinære spilletid.

Ibrahimovic sendte Milan i front efter en halv time, da han med et fladt spark sendte bolden i mål via indersiden af den ene stolpe.

Annonce

Svenskeren var i fokus igen kort før pausen, da både han og Inters Romelu Lukaku fik gult kort i forbindelse med et skænderi på banen.

Et kvarter efter pausen sluttede Ibrahimovics kamp så før tid, da han nedlagde Aleksandar Kolarov og fik sit andet gule kort.

Derefter lagde Inter for alvor pres på Milan. Det resulterede i, at Romelu Lukaku udlignede på et straffespark med 20 minutter tilbage.

Inter belejrede mod slutningen Milan-feltet, men der skulle altså en frisparksperle af Christian Eriksen til, før det forløsende føringsmål blev en realitet.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: HENNING BECH JOHANSEN

Axeltorv i Nakskov 01. marts 2021 kl. 11.48

AF: JOHN WENNERWALD

Facebook skal bidrage 28. februar 2021 kl. 21.20

AF: JOHN WENNERWALD

Vinterferie med familien 22. februar 2021 kl. 09.44

AF: STEFFEN BJØRNSGAARD BAGGER

Billetten til vores verden 21. februar 2021 kl. 12.54

AF: PER HØYEM

Granfeltsgård 18. februar 2021 kl. 14.31

AF: PAW HALLANDSON

Skanlux sommehusene på Marielyst 15. februar 2021 kl. 20.24

Annonce

ANNONCE