cookie-og-privatlivspolitik
Målmandtræner Kim Christensen spillede som aktiv 131 superligakampe for FC Nordsjælland og FC København. Her ses han i en kamp mod Brøndby i 2012.
Målmandtræner Kim Christensen spillede som aktiv 131 superligakampe for FC Nordsjælland og FC København. Her ses han i en kamp mod Brøndby i 2012.
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Sport

FCK's målmandstræner tester positiv for coronavirus

Målmandstræner Kim Christensen er blevet isoleret fra FCK-truppen. Alle andre test er negative.




05. juni 2020 kl. 13:12 Af Ritzau

Annonce

FC Københavns målmandstræner Kim Christensen har testet positiv for coronavirus.

Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

Kim Christensen har været isoleret hjemme siden testen i tirsdags, hvor han leverede den prøve, der efterfølgende viste sig positiv.

Klubben valgte derefter at teste alle i truppen en ekstra gang, men alle de øvrige test var negative.

- Jeg blev meget overrasket, da jeg fik testresultatet at vide, for jeg har det fint og har ingen symptomer.

- Jeg havde faktisk lige været ude at løbe ti kilometer, da jeg fik beskeden, men jeg stoler på testsystemet og tager de nødvendige forholdsregler.

- Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at jeg ikke kan hjælpe holdet i den kommende tid, og jeg ser frem til, at jeg igen må komme på arbejde, siger Kim Christensen til fck.dk.

Den omfattende testning af spillere og stab i de danske fodboldklubber er en del af sikkerhedsforanstaltningerne, der har gjort det muligt at genoptage sæsonen.

Alle spillere og ledere omkring førsteholdene er blevet testet flere gange, før sæsonen blev sat i gang igen. Der bliver også testet mellem hver spillerunde.

Kim Christensens positive test er officielt den første i Superligaen.

Den 40-årige målmandstræner skal nu holde sig hjemme, indtil han er raskmeldt, oplyser klubben.

- Vi har fået testet alle tirsdag, som vi skal ifølge protokollen, og vi har fulgt de retningslinjer, der er, når en bliver testet positiv.

- Vi har også testet ekstra igen efterfølgende på eget initiativ, men heldigvis har vi ikke flere positive test blandt spillere eller stab, siger klubbens cheflæge, Morten Boesen.

FC København spiller søndag sidste kamp i Superligaens grundspil. Her møder holdet Randers på hjemmebane i Parken.





KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: MARTIN WOUTERS

vedr. flere turister i… 11. juli 2020 kl. 08.51

AF: JOHN WENNERWALD

Gratis tandlæge til alle 05. juli 2020 kl. 21.02

AF: MARTIN WOUTERS

hvordan bliver der smidt… 01. juli 2020 kl. 16.46

AF: MARTIN WOUTERS

have bad ved slotsbrygge 01. juli 2020 kl. 10.01

AF: PER HØYEM

VINDMØLLER 29. juni 2020 kl. 12.36

AF: MARTIN WOUTERS

måske masse af… 29. juni 2020 kl. 10.23

Annonce