cookie-og-privatlivspolitik
Erik Sviatchenko (forrest) var en glad mand efter den første kamp med Brian Priske som cheftræner.
Erik Sviatchenko (forrest) var en glad mand efter den første kamp med Brian Priske som cheftræner.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Sport

FCM-anfører glad for ny træner og systemskifte

FC Midtjyllands Erik Sviatchenko var tilfreds med, at den nye FCM-træner stillede op i 4-3-3 mod Sønderjyske.




25. august 2019 kl. 20:47 Af /ritzau/

Annonce

Under Kenneth Andersen spillede FC Midtjylland i formationen 3-4-3 med wingbacks og tre forsvarsspillere nede bagved.

Men i 2-0-sejren over Sønderjyske søndag havde den nye cheftræner, Brian Priske, ændret system til den mere klassiske 4-3-3, og det var anfører Erik Sviatchenko meget glad for.

- Jeg og Alexander (Scholtz, red.) har spillet i en firebackkæde, siden vi startede med at spille fodbold som børn, så det er nemt at komme tilbage til at spille med en firebackkæde, siger han.

- Det var meget mere tydeligt, hvem der skulle gøre hvad, hvor vi har været lidt udfordret på det punkt i det andet system.

- Rent offensivt gjorde skiftet os også godt - både i omstillingerne og i det opbyggende spil, hvor vi kom frem til flere store chancer - især i anden halvleg.

Systemskiftet kommer altså i kraft af, at FCM mandag forfremmede nu forhenværende assistenttræner Priske til cheftræner. Og det har været helt uden besvær for spillertruppen, at det nu er ham, der er chef.

- Vi har vidst, at der skulle ske nogle ændringer. Priske har den naturlige respekt, man skal have som cheftræner. Så omstillingen har været nem for os spillere.

Norske Gustav Wikheim er enig med sin anfører, selv om han dog påpeger, at man godt har kunnet mærke, at der er en ny cheftræner i omklædningsrummet.

- Selvfølgelig har vi mærket det. Alle trænere er forskellige, og Priske er kommet ind med et systemskifte, siger han.

- Det har været positivt indtil videre, og jeg har tillid til, at det nok skal fungere.

Næste gang, man får mulighed for at se det nye system i aktion, er næste søndag, hvor FCM hjemme møder Brøndby.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Dyrere cigaretter 22. september 2019 kl. 20.56

AF: FREDDIE EHLERS

Diget ved Østersøen 19. september 2019 kl. 18.32

AF: ANTON EBSEN

Hejs flaget! 18. september 2019 kl. 10.47

AF: JOHN WENNERWALD

Betaling ved kasse et 15. september 2019 kl. 19.41

AF: SVEND ERIK WINTERFELDT

Dårlig stil Gedser 12. september 2019 kl. 13.16

AF: BJARKE ROSENKILDE

DF's fremtid? 11. september 2019 kl. 18.07

Annonce