cookie-og-privatlivspolitik
FC Midtjylland-keeper Jesper Hansen lukkede fire mål ind i onsdagens nederlag til Atalanta.
FC Midtjylland-keeper Jesper Hansen lukkede fire mål ind i onsdagens nederlag til Atalanta.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Sport

FCM-målmand: Vi fik Atalantas kvalitet at smage

Atalanta straffede FC Midtjylland og vandt 4-0 i Champions League-dysten på Heden.




21. oktober 2020 kl. 23:17 Af Ritzau

Annonce

FC Midtjylland fik en barsk velkomst til Champions League, da det danske mesterhold onsdag aften blev slået 4-0 på eget græs af Atalanta.

Den italienske topklub straffede flere gange midtjydernes fejl og afgjorde opgøret med tre scoringer i første halvleg.

FC Midtjylland-målmand Jesper Hansen erkender, at det danske mandskab ikke var på samme niveau som gæsterne.

- Der var forskel i dag. Vi fik at smage på, hvordan kvaliteten er, når sådan et hold er på besøg, siger han til TV3+.

Efter 26 minutter åbnede Duván Zapata scoringen, da han stod fri i feltet, og før halvlegen var omme, havde Alejandro Gómez og Luis Muriel udbygget til 3-0.

Først sent i opgøret lukkede Aleksei Miranchuk med målet til 4-0.

- Vi vidste godt på forhånd, at vi virkelig skulle være oppe på stikkerne for at kunne drille dem igennem kampen. De var over os, når vi mistede bolden, så lige så snart man lavede en lille fejlvending, kørte de bare den anden vej.

- De var gode til at straffe det. Der var perioder med gode ting, men i hvert fald i første halvleg fik de vist, at de er et rigtigt godt mandskab, siger Jesper Hansen.

FC Midtjylland skal allerede i ilden igen i Champions League i næste uge, hvor en svær udebanekamp mod Liverpool venter.

Foruden Atalanta og Liverpool er midtjyderne i gruppe med Ajax.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Traditioner ændres i år 29. november 2020 kl. 22.13

AF: LINDA SOMMER

Brint er fremtidens grønne energi 28. november 2020 kl. 11.04

AF: MARTIN WOUTERS

john brædder ønsker at folk… 24. november 2020 kl. 09.12

AF: JOHN WENNERWALD

Regionen hjælper minkavlere 22. november 2020 kl. 21.48

AF: BENT KARL LANDIN NIELSEN

Stødby strand 20. november 2020 kl. 15.28

AF: BENT KARL LANDIN NIELSEN

Stødby strand 20. november 2020 kl. 15.28

Annonce