cookie-og-privatlivspolitik
Sofie Alnor har ødelagt korsbåndet i sit venstre knæ efter et uheld til træning.
Sofie Alnor har ødelagt korsbåndet i sit venstre knæ efter et uheld til træning.
Foto: Anders Knudsen

Sport

Faldt uheldigt til træning

NFH-venstrefløjen Sofie Alnor ramt af korsbåndsskade.




20. oktober 2020 kl. 16:37 Af Thomas Jensen

Annonce

NYKØBING Sofie Alnor kan have spillet sin sidste kamp i NFH-trøjen. Venstrefløjen, der kom til fra Skanderborg inden sæsonen, er rendt ind i en alvorlig skade.

Ved træningen tirsdag i sidste uge faldt hun uheldigt ned, da hun sprang ind i målfeltet for at fuldende et kontraløb. Hun var straks klar over, at noget var galt.

Korsbåndet i venstre knæ er revet over, og der er også en skade på menisken viste en scanning dagen efter på Privathospitalet Hamlet i Søborg.

- Jeg er simpelthen så ked af det. Det var bestemt ikke den start, jeg havde håbet på i NFH, siger en trist Sofie Alnor, der aldrig før har været ramt af en alvorlig skade.

I dag skal hun til undersøgelse på en klinik i Silkeborg, der går lidt anderledes til værks, når det gælder korsbåndsskader, og hun håber at deres metoer, hvor man syer korsbåndet sammen igen, kan nedbringe skadesperioden til omkring seks måneder.

- Men det kræver, at skaden er opstået på en bestemt måde, fortæller Sofie Alnor, der kun har tegnet en etårig kontrakt med NFH, og derfor ikke ved, om potentielt har spillet for sidste gang i den gule trøje.

- Det håber jeg ikke. Jeg vil gøre alt for at komme tilbage på fuld styrke, siger 25-årige Sofie Alnor, der bliver færdig med pædagoguddannelsen til sommer og gerne vil blive på denne side af Storebælt, da hun oprindeligt kommer fra Ringsted.

Indtil videre har hun stået i skyggen af Lærke Nolsøe, der har taget det meste af spilletiden, men det var nu, at Sofie Alnor for alvor skulle til at have nogle minutter, da kampprogrammet i den kommende tid bliver mere komprimeret, så skaden ærgrer træner Jakob Larsen voldsomt.

- Det er så ærgerligt, som det kan være. Sofie var tiltænkt en stor rolle i den kommende periode, også set i lyset af, at Lærke Nolsøe er begyndt at dække fremme i vores 5:1-formation, og dermed bruger flere kræfter, og måske havde brug for en pause ind imellem. Det får hun så ikke nu, når Sofie er skadet, konstaterer Jakob Larsen, der også ærgrer sig på Sofie Alnors vegne.

- At komme til en ny klub, og så ryge ud på denne her måde er aldrig sjovt, siger Jakob Larsen, der ikke kigger sig om efter en erstatning, da budgettet til spillerlønninger er brugt for denne sæson.

- Man kan ikke bruge penge, man ikke har, så de øvrige spillere må aflaste på skift på venstre fløj.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Traditioner ændres i år 29. november 2020 kl. 22.13

AF: LINDA SOMMER

Brint er fremtidens grønne energi 28. november 2020 kl. 11.04

AF: MARTIN WOUTERS

john brædder ønsker at folk… 24. november 2020 kl. 09.12

AF: JOHN WENNERWALD

Regionen hjælper minkavlere 22. november 2020 kl. 21.48

AF: BENT KARL LANDIN NIELSEN

Stødby strand 20. november 2020 kl. 15.28

AF: BENT KARL LANDIN NIELSEN

Stødby strand 20. november 2020 kl. 15.28

Annonce