Annonce
Sport

Flere lokale spillere søger væk

Vordingborg i de blå- og hvidstribede trøjer, der på billedet møder Nykøbing FC, ser ud til at blive ramt af massiv spillerflugt, efter klubben vil ændre strategi. Foto: Claus Hansen

Stor uro i Vordingborg IF efter trænerfyring.

VORDINGBORG Vordingborgs Sjællandsserie-mandskab, der spiller i samme pulje som klubberne fra Lolland-Falster, ser ud til at smuldre fuldstændigt.

Det er fyringen af træner Jan Faber, der førte klubben fra den sjællandske serie 2 og op i Danmarksserien, der har bragt sindene i kog, samtidig med at flere (økonomiske) goder er blevet taget fra spillerne.

I stedet har klubben ansat den tidligere Nr. Alslev- og Nordfalster-træner Kenneth "Bøv" Hansen som træner for seniorafdelingen, og bedømt ud fra flere meddelelser på klubbens hjemmeside skal det hele ses i lyset af, at der har været brugt for mange penge på førsteholdet, og nu skal klubben i økonomisk balance.

- For eksempel vil der ikke være spillere, der har amatørkontrakter (mindre skattepligtig indkomst på op til 3.000 kr.), bus til kamp med videre, skriver formand Morten Brandt på klubbens hjemmeside.

Med andre ord kunne det godt tyde på, at bunden af klubkassen var ved at være nået, og det har fået formanden til at bremse op.

- Vi vil have sorte tal på bundlinjen, og vi vil ikke skære økonomisk på børneafdelingerne eller ungdomsafdelingerne. Tværtimod er de under udvikling og har brug for yderligere prioritering, skriver han endvidere.

En proces som spillerne ikke har været med indover, og det får de fleste af dem til at søge nye græsgange. Deriblandt Victor Plenge, der har fået sin fodboldopdragelse i Frem Sakskøbing og også har spillet i Nykøbing FC.

Spillerne uden indflydelse

- Jeg fortsætter i hvert fald ikke i Vordingborg. Det ligger helt fast. Selvfølgelig har vi haft nogle goder, men dem var vi villig til at slække på, for at holdet kunne forblive samlet. Men vi er slet ikke blevet hørt af klubben, der bare vælger at fyre træneren, siger Victor Plenge, der har forståelse for, at det hele skal hænge sammen.

- Men det må de have vidst et stykke tid og kunne have gået i dialog med os, hvis der var et problem, lyder det fra Victor Plenge, der sammen med målmand Timmi Nielsen, der også har en fortid i flere klubber på Lolland-Falster, er gået på jagt efter en ny klub.

- Der har allerede været flere henvendelser fra Sjællandsserie-klubber fra Lolland-Falster og en enkelt Danmarksserieklub, afslører Victor Plenge, der sammen med Timmi Nielsen har været til prøvetræning i Ringsted, der ligger lige over nedrykningsstregen i Danmarksserien.

- Jeg har ambitioner om at spille så højt som muligt, og Danmarksserien er et fint niveau, hvor jeg gerne vil prøve mig, hvis det kan lade sig gøre.

Selv om Plenge bor i Nykøbing, ser han ikke umiddelbart NFC's Sjællandsserie-hold som en mulighed.

- Jeg vil helst spille på et førstehold, understreger han.

Vordingborg har også haft den tidligere Maribo-, NFC- og Døllefjelde-spiller Nicolai Andreasen i truppen.

Den mulige spillerflugt hos sydsjællænderne kunne måske medføre, at flere lokale hold under nedrykningsstregen i Sjællandsserien vejrede morgenluft.

Men umiddelbart ser det ikke sådan ud, da Vordingborg er hele 16 point foran Nordfalster og 18 point foran Maribo. Så kun en decideret holdudtrækning kan påvirke de lokale bundklubber i Sjællandsserien.

  • Vordingborg i de blå- og hvidstribede trøjer, der på billedet møder Nykøbing FC, ser ud til at blive ramt af massiv spillerflugt, efter klubben vil ændre strategi. Foto: Claus Hansen
Annonce
Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem